Ny strategi sætter retningen for digitalisering i folkekirken

   

Kirkeministeriet og folkekirkens It-Følgegruppe lancerer i dag en ny digitaliseringsstrategi for 2020-25.

Strategien skal hjælpe folkekirken med være tilstede digitalt og at løse sine administrative opgaver effektivt, men uden at give køb på kirkens værdier.

Kirkeminister Joy Mogensen glæder sig over den nye digitaliseringsstrategi:

- Danmark er et af de mest digitaliserede samfund i verden og det land i Europa, hvor borgerne benytter flest internettjenester. Det påvirker naturligvis også folkekirken. Jeg er glad for, at folkekirken med den nye strategi går klogt og velovervejet til digitaliseringen. Og jeg er glad for, at strategien er blevet til i en tæt og bred dialog med folkekirken på alle niveauer.

Joy Mogensen lægger særlig vægt på, at folkekirken selv tager aktivt stilling til, hvordan man ønsker at bruge digitaliseringen i det daglige:

- Digitalisering handler om, hvem man er, og hvad man vil. Digitalisering handler derfor ikke først og fremmest om teknologi, men om hvordan folkekirken selv ønsker at løse sine opgaver. Digitaliseringen gør det muligt at løse folkekirkens administrative opgaver effektivt, ja. Men det er også vigtigt at vælge bevidst, hvor og hvordan folkekirken vil være tilstede digitalt. Det er vigtigt, at det sker uden at give køb på kirkens kerneopgave eller værdier.

Den nye digitaliseringsstrategi opstiller en række pejlemærker under overskrifterne Service, Samarbejde, Synlighed og Sikkerhed.

Service handler om, hvordan digitaliseringen kan anvendes til at sætte det enkelte medlem og den enkelte borger i centrum og til at udvikle effektive og brugervenlige administrative systemer for medarbejdere og frivillige. Samarbejde handler om, hvordan digitaliseringen kan anvendes til at styrke samarbejdet i og på tværs af folkekirken – og i forhold til borgere og samfund. Synlighed handler om at give folkekirken bedre kompetencer og viden om, hvordan digital kommunikation lykkes bedst. Endelig handler sikkerhed om, at både ansatte og frivillige skal have et bevidst fokus på sikkerhed, procedurer for databeskyttelse. Hele digitaliseringsstrategien kan naturligvis læses digitalt her.

Digitaliseringsstrategien er blevet til i et tæt samarbejde mellem ansatte, præster og provster samt repræsentanter for Landsforeningen af Menighedsråd, Præsteforeningen, Provsteforeningen og Kordegneforeningen. Strategien er udarbejdet af folkekirkens It-Følgegruppe og godkendt af kirkeministeren.

Nyhedsarkiv

03/07 2025

I dag lander en positiv besked i indbakken hos 59 ansøgere fra hele landet om støtte fra Landdistriktspuljen

01/07 2025

Det Nationale Turismeforum har tiltrådt VisitDenmarks anbefaling om en ny prioritering af den internationale markedsføring af Danmark som rejsemål.

25/06 2025

I januar 2024 blev en undersøgelse af det psykosociale arbejdsmiljø i folkekirken offentliggjort. Resultaterne er baseret på svar fra 7.570 ansatte i…

17/06 2025

Ministeren for byer og landdistrikter inviterer til årets landdistrikts-konference, hvor der sættes fokus på Byer og land i forandring: Perspektiver…

02/06 2025

Det skal belønnes, når kommuner tager ansvar for, at vi kan producere mere grøn strøm. Derfor er regeringen nu klar med et tilskud til de kommuner og…

21/05 2025

Minister for byer og landdistrikter, kirkeminister og minister for nordisk samarbejde Morten Dahlin går på forældreorlov den 26. maj 2025.