Menighedsrådsvalg 2016 - færre afstemninger, uændret stemmeprocent

Antallet af menighedsråd var lavere, og der var færre valg mellem to eller flere lister end for fire år siden.

 

Til gengæld var stemmeprocenten næsten uændret i forhold til sidste valg – gennemsnitligt var stemmeprocenten ved menighedsrådsvalget i år 15,13.

 

Det er altså marginalt højere end de 15%, der afgav deres stemme i 2012.

 

Sådan lyder hovedresultaterne fra menighedsrådsvalget 2016.

 

Stemmeprocenten dækker dog over store forskelle. Lokalt svingede den nemlig mellem 5 og 84 i de 51 menighedsråd, hvor der blev holdt afstemningsvalg.

 

I alt skulle der vælges kandidater til 1.699 menighedsråd, mens det tilsvarende tal for fire år siden var 1.781 menighedsråd. Dengang var der afstemning til 85 af dem.

 

At antallet af menighedsråd falder skyldes en flerårig tendens, hvor flere sogne går sammen og styres af et fælles menighedsråd.

 

Den højeste stemmeprocent på 84,18 nåede man i Sejerø Sogn, hvor hele 250 af de 297 stemmeberettigede folkekirkemedlemmer afgav deres stemme i valget mellem to lister.

 

I absolutte tal var der dog flest, der stemte, da der i Aabenraa Sogn skulle sammensættes et menighedsråd med kandidater fra en af fire lister. Her afgav i alt 1.750 deres stemme.

 

Se valgresultat og opdateret oversigt over afstemningsvalg.

Nyhedsarkiv

17/12 2025

I dag lander en positiv besked i indbakken hos 69 ansøgere fra hele landet om støtte fra Landdistriktspuljen

 

15/12 2025

Hvor mange præster er der brug for i folkekirken, og hvordan skal de finansieres? Hvilke arbejdsopgaver skal sognepræster og andre typer præster løse…

03/12 2025

Danmark byder i dag repræsentanter fra hele Europa velkommen til det 24. European Tourism Forum. Konferencen sætter fælles visioner for fremtidens…

03/12 2025

Today, Denmark welcomes representatives from across Europe to the 24th European Tourism Forum to be held in Copenhagen. During the two-day conference…

28/11 2025

Turister rejser i stigende grad for at få helhedsoplevelser, der kombinerer natur, kultur, kunst, gastronomi og lokale fortællinger. Samtidig er der…

28/11 2025

Danmark har de seneste år lagt veje, haller og stadioner til store internationale events, herunder Tour de France-starten i 2022, EURO 2020 i 2021,…