Meget stor interesse for ny adgangsvej til præstestillinger

 

Søndag den 25. april udløb den første ansøgningsfrist til den nye, supplerende adgangsvej til præstestillinger i folkekirken.

Med flere end 250 ansøgninger modtaget ved fristens udløb kan det konstateres, at interessen for at blive præst i folkekirken på anden måde end via den traditionelle teologiske kandidatgrad fra universitetet har været endog meget stor.

Kirkeminister Joy Mogensen siger:

Folkekirken oplever præstemangel mange steder og især uden for de større byer. Derfor er det meget positivt, at den nye adgangsvej til at blive præst i folkekirken er blevet mødt med så overvældende interesse fra ansøgere i hele landet. Et liv som præst er både givende og meningsfuldt, og det er dejligt at se, at så mange har sat sig for at gennemgå det ret krævende teologiske efteruddannelsesforløb, som den nye ordning kræver, siger Joy Mogensen.

Den nye supplerende adgangsvej åbner for, at personer med en anden kandidatgrad end teologi kan søge præstestilling i folkekirken efter gennemførelse af et individuelt tilrettelagt efteruddannelsesforløb.

Et rådgivende udvalg med repræsentanter for de teologiske fagområder på universiteterne, biskopperne, Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter og Kirkeministeriet skal nu gennemgå de indsendte ansøgninger og fastlægge individuelle uddannelsesplaner inden udgangen af maj.

Uddannelsesplanerne indgår i udvalgets indstilling til kirkeministeren, som herefter træffer beslutning om, hvorvidt der kan opnås forhåndstilsagn om tilladelse til at søge præstestilling, når uddannelsesplanen er gennemført.

Hvis man kom for sent til at indsende sin ansøgning denne gang, så kommer der en ny mulighed senere – ansøgningsperioden er dog endnu ikke fastsat men vil senere fremgå på km.dk. Du kan læse mere om ordningen her.

 

Nyhedsarkiv

03/12 2025

Danmark byder i dag repræsentanter fra hele Europa velkommen til det 24. European Tourism Forum. Konferencen sætter fælles visioner for fremtidens…

03/12 2025

Today, Denmark welcomes representatives from across Europe to the 24th European Tourism Forum to be held in Copenhagen. During the two-day conference…

28/11 2025

Turister rejser i stigende grad for at få helhedsoplevelser, der kombinerer natur, kultur, kunst, gastronomi og lokale fortællinger. Samtidig er der…

28/11 2025

Danmark har de seneste år lagt veje, haller og stadioner til store internationale events, herunder Tour de France-starten i 2022, EURO 2020 i 2021,…

24/11 2025

Når det kommer til lokale råvarer, store madoplevelser med stærke, nationale fortællinger og gastronomi i topklasse, kan Danmark noget helt særligt.…

21/11 2025

Det skal være nemmere for turister, der besøger Danmark, at træffe grønne valg. Derfor afsætter regeringen 12,5 millioner kroner til at styrke den…