Statens tilskud til folkekirken udgør ifølge seneste statsregnskab 786 millioner kroner årligt – omvendt beløber folkekirkens udgifter til den fælles kulturarv i form af vedligehold af kirker sig til ca. 773 millioner kroner årligt.

Tallene fremgår af det svar fra Kirkeministeriet til Folketinget, som et meget bredt flertal i Folketinget i maj 2016 pålagde regeringen at beregne i beslutningsforslag nr. B112.

Kirkeministeriet har i sin opgørelse af udgifter til vedligehold af landets ca. 2.350 kirkebygninger søgt at afdække, hvad det koster at holde bygningerne tætte og tørre. Inkluderet er også prisen for at vedligeholde kalkmalerier og lignende malede udsmykninger i kirkerne. Ekskluderet er derimod udgifter til øvrige objekter - f.eks. bevaringsværdigt inventar som kunstgenstande, da der ikke findes nationalt overblik over, hvilke og hvor disse findes. Ministeriets metode svarer til, hvad man anvender ved administration af ”forfald-pr-år-ordningen”, der er en skattefradragsordning for fredede bygninger. De fremkomne tal er sammenlignet med vedligeholdelsesomkostninger for en række af Slots-og Kulturstyrelsens ejendomme.

Kirkeminister Mette Bock glæder sig over de nye beregninger.

- Jeg synes, tallene understreger, at vi alle skal være glade for vores folkekirke, der bidrager med meget, der kommer alle i samfundet til gavn.

Hun gør opmærksom på, at det økonomiske mellemværende mellem stat og kirke er kompliceret, men glæder sig over, at beregningerne sikrer større gennemsigtighed.

Se ministeriets svar til Folketinget her.