Bispevalg i Helsingør Stift 2020

    

Kirkeministeriet har i dag udskrevet bispevalg i Helsingør Stift. Den nuværende biskop, Lise-Lotte Rebel, fylder 70 år og fratræder derfor sin stilling med udgangen af januar 2021.

Bispevalget afgør, hvem der skal indsættes som ny biskop over Helsingør Stift ved den officielle bispevielse i Skt. Olai Kirke søndag den 31. januar 2021.

Den nye biskop vælges af menighedsrådsmedlemmer, præster og valgmenighedsrepræsentanter i stiftet, som er de eneste med stemmeret til bispevalget.

Kandidater til bispevalget skal have bestået den teologiske kandidateksamen fra et dansk universitet og skal opfylde betingelserne for at kunne blive ansat som præst i folkekirken. Kandidater skal anmeldes senest den 25. august 2020 og skal støttes af mindst 75 stemmeberettigede stillere for at kunne stille op.

Hvis der anmeldes mere end to kandidater, og ingen af kandidaterne opnår mere end halvdelen af stemmerne i første valgrunde, skal der gennemføres en anden valgrunde, hvor afstemningen står mellem de to kandidater, som har fået flest stemmer i første runde.

Valget er udskrevet af Kirkeministeriet med en cirkulæreskrivelse, som kan læses her.

Nyhedsarkiv

03/07 2025

I dag lander en positiv besked i indbakken hos 59 ansøgere fra hele landet om støtte fra Landdistriktspuljen

01/07 2025

Det Nationale Turismeforum har tiltrådt VisitDenmarks anbefaling om en ny prioritering af den internationale markedsføring af Danmark som rejsemål.

25/06 2025

I januar 2024 blev en undersøgelse af det psykosociale arbejdsmiljø i folkekirken offentliggjort. Resultaterne er baseret på svar fra 7.570 ansatte i…

17/06 2025

Ministeren for byer og landdistrikter inviterer til årets landdistrikts-konference, hvor der sættes fokus på Byer og land i forandring: Perspektiver…

02/06 2025

Det skal belønnes, når kommuner tager ansvar for, at vi kan producere mere grøn strøm. Derfor er regeringen nu klar med et tilskud til de kommuner og…

21/05 2025

Minister for byer og landdistrikter, kirkeminister og minister for nordisk samarbejde Morten Dahlin går på forældreorlov den 26. maj 2025.