Tre kirkemusikere modtager hæderslegat i By-, Land- og Kirkeministeriet

Salmekomponist Erik Sommer og Den Danske Salmeduo, som består af saxofonist og klarinettist Christian Vuust og pianist, organist og komponist Hans Esbjerg, modtager i år tidligere kirkeminister Mette Madsens kunstneriske hæderslegat.

Legatoverrækkelsen fandt sted i By-, Land- og Kirkeministeriets indre gård den 23. august. Legatmodtagerne modtager hver en legatportion på 75.000 kr.

Legatbestyrelsens begrundelse for at tildele legatet til Christian Vuust og Hans Esbjerg er, at de to med deres omfattende koncertvirksomhed i form af Den Danske Salmeduo i utallige sammenhænge har bidraget til at give den danske salmetradition nyt åndedrag og musikalsk liv. Deres fortolkning af salmerne har sin egen fylde og kunstneriske klang og spilles så generøst, at det bedste fra både ældre og nyere tradition på fornem og flydende vis bliver givet lyslevende videre.

Begrundelsen for at tildele legatet til Erik Sommer er hans store bidrag til dansk salmesang gennem en menneskealder. Erik Sommers salmemelodier har fundet stor udbredelse og synges efterhånden som en naturlig og umistelig del af den danske salmeskat. I melodierne strømmer både en grundtone af gammelt og en stille, musisk nyskabelse, der netop giver salmerne det umiskendelige Erik-Sommer-præg, som berører og beriger overalt, hvor de synges.

Om Mette Madsens legat

Kirkeminister Mette Madsens Fond blev etableret i 2017 og uddeler årligt Mette Madsens legat. Mette Madsen var kirkeminister i regeringen Poul Schlüter I fra 1984-1988 og testamenterede en stor sum til oprettelsen af legatet.

Legatet kan ikke ansøges, med uddeles årligt efter bestyrelsens beslutning til kirkelige musikere, sangere, digtere og komponister, herunder grupper og ensembler, som påskønnelse for deres kunstneriske indsats.

Legatbestyrelsen består af rektor for Sjællands Kirkemusikskole Charlotte Muus Mogensen, salmedigter Iben Krogsdal og By-, Land- og Kirkeministeriets departementschef Christian Dons Christensen (formand).

Nyhedsarkiv

03/07 2025

I dag lander en positiv besked i indbakken hos 59 ansøgere fra hele landet om støtte fra Landdistriktspuljen

01/07 2025

Det Nationale Turismeforum har tiltrådt VisitDenmarks anbefaling om en ny prioritering af den internationale markedsføring af Danmark som rejsemål.

25/06 2025

I januar 2024 blev en undersøgelse af det psykosociale arbejdsmiljø i folkekirken offentliggjort. Resultaterne er baseret på svar fra 7.570 ansatte i…

17/06 2025

Ministeren for byer og landdistrikter inviterer til årets landdistrikts-konference, hvor der sættes fokus på Byer og land i forandring: Perspektiver…

02/06 2025

Det skal belønnes, når kommuner tager ansvar for, at vi kan producere mere grøn strøm. Derfor er regeringen nu klar med et tilskud til de kommuner og…

21/05 2025

Minister for byer og landdistrikter, kirkeminister og minister for nordisk samarbejde Morten Dahlin går på forældreorlov den 26. maj 2025.