Det nordiske samarbejde har ført til et af verdens mest omfattende og tætte regionale samarbejder, som omfatter Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige, Færøerne, Grønland og Åland.

Det vil være en af hovedprioriteterne for Danmark og Færøernes formandskab at sikre, at Helsingforsaftalen opdateres, så den reflekterer, at samarbejdet består af otte lande. 

Helsingforsaftalen, det nordiske samarbejdes grundlov, er senest blevet opdateret i 1996. Meget er sket på de 30 år. Det er derfor kun naturligt, at aftalen opdateres, så den er i overensstemmelse med, hvordan verden ser ud i dag.

Minister for nordisk samarbejde Morten Dahlin siger:

”Den danske regerings position er klar: Vi deler det færøske og grønlandske ønske om, at Færøerne og Grønland får mulighed for fuld deltagelse i det nordiske samarbejde på lige fod med de øvrige nordiske lande. Muligheden vil selvsagt også gælde Åland, hvis det er Ålands og Finlands ønske. Det arbejde glæder jeg mig til at stå i spidsen for.”

Læs mere om Danmarks og Færøernes formandskab for Nordisk Ministerråd 2026 her.

Baggrund:

Det nordiske samarbejde foregår dels inden for rammerne af Nordisk Råd, som består af medlemmer fra de nordiske parlamenter. Dels i Nordisk Ministerråd, hvor de nordiske regeringer samarbejder.

Her vil formandskabet også fokusere på, at Norden skal gøres mere robust over for kommende kriser og hybride angreb.

Efter Ruslands fuldskalainvasion af Ukraine besluttede Nordisk Ministerråd at igangsætte et nyt og vigtigt arbejde med at styrke samfundssikkerheden og beredskabet i Norden.

De senere års udvikling understreger, at beredskab og samfundssikkerhed er uomgængelige størrelser.

Det gælder f.eks. spørgsmål som, hvordan vi sammen sikrer forsyningen af kritiske ressourcer og varer, så transport, IT-systemer, hospitaler og andre vigtige funktioner i vores samfund kan opretholdes, når kriserne rammer.

Det nordiske samarbejde skal sideløbende med EU-samarbejdet også være klart fokuseret på konkurrencekraft, så vi ikke sakker bagud. Derfor vil det danske og færøske formandskab stå i spidsen for arbejdet med at få udarbejdet en såkaldt nordisk Draghi-rapport med særligt fokus på de styrker og udfordringer, som kendetegner de nordiske lande.

Rapporten skal bidrage til Nordisk Ministerråds Vision 2030 og kan danne grundlag for efterfølgende konkurrenceevnepolitik.