11 kirker skal istandsættes for tyve millioner kroner

 

”Et overordentligt stort behov for at blive konserveret og restaureret”.

Der er ifølge Nationalmuseets vurdering nærmest ingen tid at spilde, når det kommer til at redde altertavle og prædikestol i den gotiske ”domkirke på Mols”, Dråby Kirke. Kirken er derfor top-prioriteret blandt de ti kirker, som står til at modtage i alt 20,9 millioner kroner fra årets kirkeistandsættelsesordning.

Kirkeminister Joy Mogensen glæder sig over, at nødvendige istandsættelser og restaureringer nu kan påbegyndes:

- Kirkerne er rammer om et levende kirkeliv i alle dele af landet. Men mange kirker er også en uvurderlig og central del af vores nationale kulturarv. Derfor glæder jeg mig over, at der er mulighed for at imødekomme ansøgninger om hjælp til istandsættelser, som det enkelte menighedsråd kan have svært ved at løfte alene.

I Dråby Kirke er også kirkens kulturhistorisk bevaringsværdige kalkmalerier omfattet af de 2,75 mio. kr., som tildeles til brug for et samlet istandsættelsesprojekt udarbejdet af arkitekt Mogens Svenning og arkitektfirmaet Linjen A/S i samarbejde med Nationalmuseets konservatorer.

Det maksimale tilskudsbeløb i årets pulje udgør 4 mio. kr., og to andre kirker står til at modtage dette beløb. Det drejer sig om Kippinge Kirke, hvis imponerende spir, Glahns Spir, ifølge Nationalmuseet ubetinget trænger til istandsættelse. Kippinge Kirke er tilbage fra katolsk tid og helt op i 1800-tallet en af Danmarks bedst kendte valfartskirker – først begrundet i dens sjældne relikvie, et par dråber af Kristi blod, og efter reformationen af folk, der søgte den hellige kilde umiddelbart øst for kirken, Sankt Sørens.

Den oprindelige klosterkirke, Helligåndskirken i Fåborg står også til at modtage det maksimale støttebeløb på 4 mio. kr., men her er det den indvendige istandsættelse med bl.a. stabilisering af tagværkerne, udbedring af revnedannelser i murværket og fornyelse af varmeanlægget, der er i centrum.

I alt blev der til årets kirkeistandsættelsespulje indsendt 17 ansøgninger, og der blev søgt til flere projekter, end der i puljen er midler til. 13 af de 17 ansøgninger levede op til de formelle krav for ansøgningerne, og Nationalmuseet prioriterede 12 projekter i kategorien ”støtteværdige projekter”. Læs mere om de enkelte projekter her .

 

Kalkmaleri, Dråby Kirke

Nyhedsarkiv

17/12 2025

I dag lander en positiv besked i indbakken hos 69 ansøgere fra hele landet om støtte fra Landdistriktspuljen

 

15/12 2025

Hvor mange præster er der brug for i folkekirken, og hvordan skal de finansieres? Hvilke arbejdsopgaver skal sognepræster og andre typer præster løse…

03/12 2025

Danmark byder i dag repræsentanter fra hele Europa velkommen til det 24. European Tourism Forum. Konferencen sætter fælles visioner for fremtidens…

03/12 2025

Today, Denmark welcomes representatives from across Europe to the 24th European Tourism Forum to be held in Copenhagen. During the two-day conference…

28/11 2025

Turister rejser i stigende grad for at få helhedsoplevelser, der kombinerer natur, kultur, kunst, gastronomi og lokale fortællinger. Samtidig er der…

28/11 2025

Danmark har de seneste år lagt veje, haller og stadioner til store internationale events, herunder Tour de France-starten i 2022, EURO 2020 i 2021,…