Regeringen vil lette adgang til boliglån uden for de store byer

Bosætning og tilflytning er helt centralt for landdistrikterne og dermed for den geografiske balance i Danmark. Begrænsede muligheder for lån uden for de store byer kan skabe en ond cirkel, hvor dårlige muligheder for boliglån fører til faldende tilflytning i landdistrikterne. I dele af Danmark er boligpriserne gået i stå, og mange oplever problemer med både køb og salg af deres hus. Regeringen ønsker, at det bliver nemmere at låne til en bolig i hele landet på lige og rimelige vilkår.

Derfor har regeringen besluttet at lempe rammerne for boligkredit i landdistrikterne.

Minister for byer og landdistrikter Morten Dahlin siger:

"Jeg er dødtræt af at høre om unge par med stabile indkomster, der ikke kan låne penge, bare fordi deres drømmehus ligger i en lille landsby. I dag er der regler og praksisser, der forhindrer at ellers sikre lån ikke bliver givet, kun fordi det foregår uden for en stor by. Det prøver vi nu at lave om på, så man kan låne til en bolig i hele Danmark.”

Konkret fremsætter regeringen nu en række initiativer, som skal forbedre lånemulighederne for danskere, der ønsker at bosætte sig uden for de større byer.

Der igangsættes følgende initiativer:

  • Tydeliggøre pengeinstitutternes mulighed for at anvende deres geografiske lokalkendskab og at indregne fremtidig indtjening i en kreditværdighedsvurdering, med henblik på at give bedre muligheder for lån uden for de store byer.
  • Give boligkøbere med en gældsfaktor på over 4, bedre mulighed for at optage lån med afdragsfrihed eller variabel rente eller en kombination uden for vækstområderne (Hovedstadsområdet og Aarhus). Det vil sige, at boligkøbere med en høj belåningsgrad og gæld i forhold til årsindkomst får bedre mulighed for at nedbringe ydelsen på deres lån gennem afdragsfrihed eller variabel rente eller en kombination.
  • Give pengeinstitutterne mulighed for mere fleksibilitet i vurderingen af boligkøberes økonomi, hvor der bl.a. gives bedre muligheder for at benytte skøn og estimater.
  • Nedsætte en arbejdsgruppe, der skal undersøge eksisterende danske regler for boliglån særligt i forhold til andre sammenlignelige landes regler.

Pressekontakt:

For yderligere spørgsmål kontakt pressevagten i By-, Land- og Kirkeministeriet på tlf. 70 20 25 85 (ikke SMS) eller på mail på pressevagten@km.dk. 

Nyhedsarkiv

03/12 2025

Danmark byder i dag repræsentanter fra hele Europa velkommen til det 24. European Tourism Forum. Konferencen sætter fælles visioner for fremtidens…

03/12 2025

Today, Denmark welcomes representatives from across Europe to the 24th European Tourism Forum to be held in Copenhagen. During the two-day conference…

28/11 2025

Turister rejser i stigende grad for at få helhedsoplevelser, der kombinerer natur, kultur, kunst, gastronomi og lokale fortællinger. Samtidig er der…

28/11 2025

Danmark har de seneste år lagt veje, haller og stadioner til store internationale events, herunder Tour de France-starten i 2022, EURO 2020 i 2021,…

24/11 2025

Når det kommer til lokale råvarer, store madoplevelser med stærke, nationale fortællinger og gastronomi i topklasse, kan Danmark noget helt særligt.…

21/11 2025

Det skal være nemmere for turister, der besøger Danmark, at træffe grønne valg. Derfor afsætter regeringen 12,5 millioner kroner til at styrke den…