Pulje til lokale og tværgående turismeprojekter fastholdes i Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse

By-, Land- og Kirkeministeriet og Erhvervsstyrelsen har indgået en administrationsaftale om den fremadrettede administration af Pulje til lokale og tværgående turismeprojekter. Ved kongelig resolution af 29. august 2024 overgik ressortansvaret for sager vedrørende turisme fra Erhvervsministeriet til By-, Land- og Kirkeministeriet. I den forbindelse indgik By-, Land- og Kirkeministeriet og Erhvervsministeriet en etårig aftale om administration og fortsættelse af Pulje til lokale og tværgående turismeprojekter som hidtil.

Der er nu indgået en flerårig administrationsaftale for eksisterende og nye projekter. Der vil dermed fra 2026 fortsat gælde de samme rammer for udmøntninger, som er fastlagt i Danmarks Erhvervsfremmebestyrelses strategi, Virksomhedsudvikling i hele Danmark 2024-2027, samt rammerne i konsolideringsaftalen, Rammerne for konsolidering af den kommunale turismefremme, som fastlægger, hvilke turismeaktører, der er berettigede til at søge Pulje til lokale og tværgående turismeprojekter. 

Med administrationsaftalen sikres sammenhængen mellem udviklingsmidler til turismeerhvervet og øvrige indsatser i erhvervsfremmesystemet. Samtidig fastholdes den stærke kobling til den nationale strategi for dansk turisme, Veje til bæredygtig turismevækst. Derudover sikrer aftalen en effektiv administration af puljen. 

Besøg Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse for mere information om eksisterende projekter, kommende ansøgningsrunder og udmøntninger.

Nyhedsarkiv

19/12 2025

Folketinget vedtog den 18. december 2025 en omfattende ændring af lov om menighedsråd, lov om folkekirkens økonomi, lov om folkekirkens kirkebygninger…

17/12 2025

I dag lander en positiv besked i indbakken hos 69 ansøgere fra hele landet om støtte fra Landdistriktspuljen

 

15/12 2025

Hvor mange præster er der brug for i folkekirken, og hvordan skal de finansieres? Hvilke arbejdsopgaver skal sognepræster og andre typer præster løse…

03/12 2025

Danmark byder i dag repræsentanter fra hele Europa velkommen til det 24. European Tourism Forum. Konferencen sætter fælles visioner for fremtidens…

03/12 2025

Today, Denmark welcomes representatives from across Europe to the 24th European Tourism Forum to be held in Copenhagen. During the two-day conference…

28/11 2025

Turister rejser i stigende grad for at få helhedsoplevelser, der kombinerer natur, kultur, kunst, gastronomi og lokale fortællinger. Samtidig er der…