Stramningerne skal sikre, at trossamfund, der tvinger kvinder til at give afkald på civile rettigheder for at blive skilt, ikke længere kan være anerkendte trossamfund. Dermed vil trossamfund, der opererer med den slags religiøse ægteskabs- og skilsmissekontrakter, miste deres anerkendelse og dermed retten til at søge om vielsesbemyndigelse og skattefordele.

Regeringen og partierne er enige om at indføre en række krav til de trossamfund, der er anerkendt efter trossamfundsloven:

• Der indføres en ny betingelse for at blive anerkendt om, at trossamfund ikke medvirker til indgåelse af ægteskabs- og skilsmissekontrakter, der indebærer fraskrivelse af rettigheder efter den familieretlige lovgivning. Det kan for eksempel være retten til skilsmisse eller samlivsophævelse uden den anden parts samtykke, retten til forældremyndighed og samvær eller retten til at indgå et nyt ægteskab.
• Der indføres et nyt krav til alle anerkendte trossamfund om at afgive en tro- og loveerklæring om anerkendelse af dansk ægteskabslovgivning, herunder retten til separation og skilsmisse og retten til at indgå nyt ægteskab efter skilsmisse.
• Den eksisterende løfteerklæring, der afgives af religiøse forkyndere i forbindelse med en ansøgning om vielsesbemyndigelse, skærpes, så forkynderen også skal erklære, at vedkommende anerkender retten til separation og skilsmisse.
• Der indføres et nyt krav om, at anerkendte trossamfund skal fremsende oplysninger om trossamfundets ægteskabs- og skilsmissepraksis, der også vil være offentligt tilgængelige i Trossamfundsregistret.
• By-, Land- og Kirkeministeriets vejledningsindsats over for de anerkendte trossamfund og deres forkyndere styrkes.

Kirkeminister Morten Dahlin udtaler:

“Jeg er glad for, at vi nu sætter hårdt ind mod shariaskilsmisser, hvor imamer sidder og tvinger kvinder til at give afkald på deres rettigheder, for at få lov til at blive skilt. I Danmark kræver det nemlig to menneskers samtykke til at blive gift, men kun én persons samtykke at blive skilt. Kan man ikke indordne sig under de regler, så kan man selvfølgelig ikke være et anerkendt trossamfund.”

Udlændinge- og integrationsminister Rasmus Stoklund siger:

”Det er aldeles utilstedeligt, at imamer og andre mørkemænd sidder og udsteder islamiske skilsmissekontrakter, hvori kvinders rettigheder og frihed handles, som er de varer i en bazar. Det hører ingen steder hjemme, og slet ikke i Danmark. Det skal stoppes, for vi kan selvfølgelig ikke have trossamfund, der er anerkendt af den danske stat, men som underminerer helt basale frihedsrettigheder.”

Kulturminister Jakob Engel-Schmidt udtaler:

”Det er både urimeligt og udansk, når mørke kræfter fastholder især kvinder i ægteskaber, de ikke ønsker at indgå i. I Danmark kan man blive skilt, hvis den ene af parterne ønsker det, uanset hvem man er. Trossamfund skal ikke kunne bruge snærende skilsmissekontrakter, hvor der for eksempel er krav om at fraskrive sig retten til sine børn, hvis man vil skilles. Hvis trossamfundene ikke kan respektere spillereglerne i Danmark, så kan vi ikke anerkende dem.”

Minister for ligestilling, Magnus Heunicke, udtaler:

"I Danmark skal alle kvinder – uanset kulturel eller religiøs baggrund – have ret til at bestemme, om de vil skilles eller ej. Derfor griber vi med de nye regler for trossamfund ind over for religiøse miljøer, der udøver negativ social kontrol og fratager kvinder deres basale ret til at bestemme over egen krop og eget liv, for det kan vi ikke acceptere.”

De politiske partier udtaler:

Kim Aas, kirkeordfører for Socialdemokratiet:

“I Socialdemokratiet er vi glade for, at vi nu tager et vigtigt skridt mod at styrke især kvinders rettigheder i forbindelse med skilsmisser. Vi vil ikke acceptere parallelle regelsæt og kvinder, der fastlåses i urimelige religiøse ægteskabskonstruktioner uden reel mulighed for at komme videre med deres liv. Når vi styrker kvinders rettigheder, hjælper vi samtidig børnene, så de ikke kommer i klemme i konflikter. Det handler grundlæggende om frihed, ligestilling og børns tryghed”

Anni Matthiesen, kirkeordfører for Venstre:

”Kvindeundertrykkende skilsmissekontrakter hører ingen steder hjemme i Danmark. Her er retten til at forlade et ægteskab en basal frihedsrettighed. Derfor skal vi slå hårdt ned på de trossamfund, der blæser på dansk ægteskabslovgivning. Ingen kvinder skal leve i undertrykkelse og utryghed – og derfor kan man selvfølgelig ikke være et anerkendt trossamfund i Danmark, hvis man ikke forstår dette”

Henrik Rejnholt Andersen, kirkeordfører for Moderaterne:

”Et samfund kendes på, om det formår at beskytte det enkelte menneske, også når normer og forventninger presser. I Danmark skal kvinder ikke tvinges til at opgive deres rettigheder for at komme videre med deres liv. Frihed og ligestilling er ikke til forhandling og gælder for alle. Derfor må trossamfund, der virker i Danmark, respektere menneskers grundlæggende frihed og de rettigheder, som beskytter den enkelte.”

Søren Espersen, kirkeordfører for Danmarksdemokraterne:

”Endelig bliver indsatsen mod shariaægteskaber styrket, og hvis danske regler for skilsmisse ikke følges og respekteres, så mister trossamfundet sin anerkendelse. Jeg håber, at det vil få den virkning, at kvinder i muslimske ægteskaber kan komme ud af ægteskabet, hvis det er det, kvinden ønsker.”

Theresa Berg Andersen, kirkeordfører for Socialistisk Folkeparti:

”SF er glade for, at vi nu stiller klarere og mere forpligtende krav til de anerkendte trossamfund. Det sender et klart signal om, at ligestilling og kvinders frihed ikke kan forhandles - og at kvinders ret til skilsmisse og selvbestemmelse ikke kan sættes ud af kraft i religiøse sammenhænge.”

Carl Andersen, kirkeordfører for Liberal Alliance:

”I Danmark har man ret til skilsmisse. Desværre er denne ret mere en facade i visse religiøse miljøer, hvilket fører til undertrykkelse af kvinder og børn. Derfor er Liberal Alliance glade for, at der strammes op for de anerkendte trossamfund, uden at forhindre uproblematiske trossamfund i at fortsætte deres religiøse praksis.”

Helle Bonnesen, kirkeordfører for Det Konservative Folkeparti:

”Sharialov og parallelsamfund hører ikke hjemme i Danmark, og derfor skal vi tage redskaberne fra dem, som bruger tro og kultur som undskyldning for kvindeundertrykkelse. Når kvinder tvinges til at indgå dårlige aftaler, blot fordi de vil skilles, er det direkte modstridende med demokratiske, danske værdier om ligestilling og individuel frihed. Den slags skal vi modarbejde konsekvent.”

Morten Messerschmidt, kirkeordfører for Dansk Folkeparti:

”Danmark er danskernes land og skal bygge på dansk kultur. Derfor skal islamiseringen presses tilbage, og jeg er glad for, at en række tiltag nu sikrer, at islam ikke længere kan fylde i ægteskabslovgivningen. Især tiltaget om, at trossamfund kan miste deres anerkendelse, hvis imamer praktiserer sharia, er et stort skridt i den rigtige retning.” 

Zenia Stampe, kirkeordfører for Radikale Venstre:

“I Danmark er retten til skilsmisse en individuel frihedsret og ikke noget, man skal bede om lov til eller betale for med sine rettigheder. Når religiøse skilsmissekontrakter bruges til at presse kvinder til at give afkald på forældremyndighed, samvær eller retten til et nyt liv, er det uforeneligt med både ligestilling og retsstat. Religionsfrihed må aldrig blive en undskyldning for kvindeundertrykkelse, og hvis man som trossamfund vil have samfundets anerkendelse, må man også anerkende dansk familieret og kvinders fulde rettigheder.”

Baggrund:

Regeringen (S, V og M) indgik den 28. januar 2025 Aftale om styrket indsats mod problematisk ægteskabspraksis i visse miljøer med DD, SF, LA, KF, DF og RV. Med den politiske aftale forpligtede aftalepartierne sig til at stemme for regeringens forslag til revision af trossamfundsloven, som blev vedtaget i maj 2025.

Aftalen indebar samtidig nedsættelse af en arbejdsgruppe med henblik på at komme med forslag til at imødegå problematisk ægteskabs- og skilsmissepraksis i visse religiøse miljøer. Partierne bag aftalen har drøftet arbejdsgruppens rapport i januar 2026 og er enige om at gennemføre arbejdsgruppens forslag til ændring af trossamfundsloven.

Ændringerne omfatter bl.a. en ny anerkendelsesbetingelse om, at trossamfund ikke medvirker til indgåelse af ægteskabs- og skilsmissekontrakter, der indebærer fraskrivelse af rettigheder efter den familieretlige lovgivning. Ved udformningen af anerkendelsesbetingelsen skal der tages højde for praksis i trossamfund, hvor religiøse skilsmisser alene sanktioneres formelt af religiøse autoriteter, herunder som betingelse for at indgå et nyt religiøst ægteskab, men hvor dette ikke anvendes til at få en part til at give afkald på rettigheder efter den familieretlige lovgivning.

Læs den politiske aftale af 28. januar 2025 her.

Arbejdsgruppens rapport og forslag til initiativer kan læses her.

Pressekontakt:

For yderligere spørgsmål kontakt pressevagten i By-, Land- og Kirkeministeriet på tlf. 70 20 25 85 (ikke SMS) eller på mail på pressevagten@km.dk

Kirkeminister Morten Dahlin