Nye regler om kirkers brug, gravminder og udvalg om kirkegårde

Folketinget har vedtaget ændringer i lov om bestyrelse og brug af folkekirkens kirker og i lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde. Ændringerne har virkning fra den 1. april 2014.

 

Ændringerne handler om nye muligheder for brug af kirker, om registrering af gravminder og om nedsættelse af et udvalg om kirkegårde.

 

Brug af kirken til ikkekirkelige formål

Lovændringen betyder, at et menighedsråd med biskoppens tilladelse kan stille kirken til rådighed til brug for ikkekirkelige formål. Det er en forudsætning for biskoppens tilladelse, at det påtænkte formål ikke strider mod kirkerummets karakter.

 

Se § 5, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 330 af 29. marts 2014 af lov om bestyrelse og brug af folkekirkens kirker m.m. her: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=162459

 

Ændringer i reglerne om registrering af bevaringsværdige gravminder

  • Mulighed for afregistrering af registrerede gravminder 
  • Justering af kriterierne for registrering
  • Modernisering af sagsbehandlingen – indførelse af elektronisk sagsbehandling og mulighed for færre fysiske besigtigelser
  • Harmonisering af klageadgange og flytning af kompetence

 

Se de nye bestemmelser i Kapitel IV Registrering og afregistrering af gravminder i bekendtgørelse nr. 329 af 29. marts 2014 af lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde her: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=162458

 

Se også den nye bekendtgørelse nr. 338 af 29. marts 2014 om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde Kapitel 3 Registrering og afregistrering af gravminder her: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=162463

 

Se den nye vejledning nr. 9176 af 26. marts 2014 om registrering af gravminder her:

https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=162512

 

Nyt udvalg om kirkegårde

En ny bestemmelse i lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde betyder, at stiftsøvrigheden i sager om nedlæggelse af kirkegårde skal indhente en udtalelse fra et særligt udvalg, der oprettes af kirkeministeren.

 

Hvis udvalget vurderer, at kirkegården må anses for at være umistelig, må kirkegården ikke nedlægges. De umistelige kirkegårde vurderes at udgøre et beskedent antal - i alt ca. 10-15.

 

Se den nye § 19 i bekendtgørelse nr. 329 af 29. marts 2014 af lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde her: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=162458

 

Se den nye § 14, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 338 af 29. marts 2014 om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde her: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=162463

Nyhedsarkiv

29/10 2025

På sessionen præsenterer Danmark og Færøerne programmet for det fælles formandskab for Nordisk Ministerråd i 2026.

24/10 2025

Landdistrikternes Fællesråd og Sammenslutning af Danske Småøer leverer på hver deres måde et vigtigt bidrag til et levende Danmark i bedre balance.…

24/10 2025

Deleøkonomi og internationale udlejningsplatforme har ændret mulighederne for, hvordan vi bor og overnatter, når vi rejser. Men den nye udvikling…

24/10 2025

Folketinget har i dag modtaget Regional- og Landdistriktspolitisk Redegørelse for 2025. Siden 2012 har der været udgivet en årlig Regional- og…

20/10 2025

By-, Land- og Kirkeministeriet har i dag udskrevet bispevalg i Aarhus Stift. Den nuværende biskop, Henrik Wigh-Poulsen, fratræder sin stilling med…

10/10 2025

Danmark rummer en perlerække af stærke kulturtilbud, der hvert år er trækplaster for mange danske og udenlandske turister. Men kulturturismens…