Nu standser "Bort med bøvlet"-kampagnen

Efter et halvt års efterlysning af eksempler på kirkebøvl, bureaukrati og uforståelige regler stopper Kirkeministeriets ”Bort med bøvlet”–kampagne nu.

På et særligt indberetningsskema har ministeriet modtaget 67 henvendelser fra alle dele af folkekirken med eksempler på bøvlede regler, unødigt bureaukrati eller andre tilfælde af uforståelig administration i det kirkelige system.

Blandt eksemplerne har været forbud mod at flytte inventar fra kirkerum eller mod at fælde træer og beplantning på kirkegården. Andre eksempler har handlet om snørklede sagsgange eller pligt til at bruge dyre konsulenter ved løsning af forskellige opgaver.

Kirkeminister Bertel Haarder er glad for eksemplerne, for han ser mange af dem som nyttige demonstrationer af uheldige og besværlige måder at løse konkrete problemer på.

De indberettede eksempler er blevet videresendt til tre arbejdsgrupper, som fra hver deres vinkel i øjeblikket undersøger mulighederne for at lette og smidiggøre arbejdet i det folkekirkelige system. De første forslag fra arbejdsgrupperne er allerede sendt i høring og forventes at kunne effektueres i løbet af det kommende efterår.

En arbejdsgruppe undersøger, hvilke muligheder menighedsråd og provstiudvalg har for at samarbejde om f.eks. budgetter og personale. En anden vurderer, hvordan forsøg og dispensationsmuligheder fra gældende lovgivning kan fremmes. Og endelig er en tredie arbejdsgruppe ved at gennemgå den kirkelige lovgivning for at komme med forslag til deregulering, der kan lette menighedsrådenes arbejde.

 

Nyhedsarkiv

17/12 2025

I dag lander en positiv besked i indbakken hos 69 ansøgere fra hele landet om støtte fra Landdistriktspuljen

 

15/12 2025

Hvor mange præster er der brug for i folkekirken, og hvordan skal de finansieres? Hvilke arbejdsopgaver skal sognepræster og andre typer præster løse…

03/12 2025

Danmark byder i dag repræsentanter fra hele Europa velkommen til det 24. European Tourism Forum. Konferencen sætter fælles visioner for fremtidens…

03/12 2025

Today, Denmark welcomes representatives from across Europe to the 24th European Tourism Forum to be held in Copenhagen. During the two-day conference…

28/11 2025

Turister rejser i stigende grad for at få helhedsoplevelser, der kombinerer natur, kultur, kunst, gastronomi og lokale fortællinger. Samtidig er der…

28/11 2025

Danmark har de seneste år lagt veje, haller og stadioner til store internationale events, herunder Tour de France-starten i 2022, EURO 2020 i 2021,…