Nemmere at være mor - barnet kan registreres digitalt

Fra den 1. maj 2007 kan borgerne i hele landet anmelde et barns fødsel ved at indtaste de nødvendige oplysninger på hjemmesiden personregistrering.dk og derefter underskrive dem med deres digitale signatur.

 

Det er bare en af de mange nye muligheder, som den direkte netadgang til personregistrering.dk giver. Fra 1. maj kan man også skifte navn over siden, navngive sit barn og ordne faderskabet - alt sammen med brug af digital signatur.

 

Med initiativet er Kirkeministeriet blandt de første i verden, der tager teknologien i brug for at lette borgernes adgang til personregistrering. Den direkte netadgang er et supplement til de hidtidige muligheder for anmeldelse ved henvendelse på kirkekontoret eller ved brev.

 

Kirkeminister Bertel Haarder udtrykker det således:

 

"Det er jo herligt, at vi med dette initiativ går foran med at bruge ny teknologi til at afskaffe bureaukrati og gøre det nemt at indsende fødselsanmeldelsen. Det er et godt eksempel på, hvad vi vil med kvalitetsreformen - afskaffe overflødigt arbejde og gøre det nemmere for borgerne", siger Bertel Haarder.

 

Det bliver også nemmere for de nybagte forældre, selv om de ikke foretager fødselsanmeldelsen over nettet. Tidligere skulle fødselsanmeldelsen foretages af moderen senest 2 hverdage efter fødslen. I forbindelse med den nye ordning udvides fristen for anmeldelse til 14 dage - både for digitale og traditionelle anmeldelser. Og man behøver man ikke længere vedlægge moderens dåbsattest.

 

En fødselsanmeldelse kan klares digitalt både i de situationer, hvor mor og far er gift, og når det ikke er tilfældet. For ugifte par er det muligt at indgive en såkaldt omsorgs- og ansvarserklæring, som betyder, at man får fælles forældremyndighed til barnet. Når den digitale signatur anvendes, er blanketten til fødselsanmeldelsen allerede udfyldt med de oplysninger, der findes i personregistret (CPR).

 

Foruden fødselsanmeldelse kan der på personregistrering.dk sendes digital ansøgning om navneændring, og der kan foretages navngivning af et barn. Og man kan se, hvilke civilregistreringsoplysninger der står om en selv i personregistret (CPR). Endelig er hjemmesiden forberedt for, at der med et betalingskort kan ske betaling for navneændring. Det sker, når gebyret for visse navneændringer er vedtaget af Folketinget.

 

Det kan du gøre på www.personregistrering.dk :

 

  • fødselsanmeldelse
  • fælles forældremyndighed (for ugifte par)
  • navngivning
  • navneændring
  • registerindsigt
  • attestbestilling

Nyhedsarkiv

19/12 2025

Folketinget vedtog den 18. december 2025 en omfattende ændring af lov om menighedsråd, lov om folkekirkens økonomi, lov om folkekirkens kirkebygninger…

17/12 2025

I dag lander en positiv besked i indbakken hos 69 ansøgere fra hele landet om støtte fra Landdistriktspuljen

 

15/12 2025

Hvor mange præster er der brug for i folkekirken, og hvordan skal de finansieres? Hvilke arbejdsopgaver skal sognepræster og andre typer præster løse…

03/12 2025

Danmark byder i dag repræsentanter fra hele Europa velkommen til det 24. European Tourism Forum. Konferencen sætter fælles visioner for fremtidens…

03/12 2025

Today, Denmark welcomes representatives from across Europe to the 24th European Tourism Forum to be held in Copenhagen. During the two-day conference…

28/11 2025

Turister rejser i stigende grad for at få helhedsoplevelser, der kombinerer natur, kultur, kunst, gastronomi og lokale fortællinger. Samtidig er der…