Ministeren for landdistrikter deltager i uddelingen af prisen til Årets Landsby

Ministeren For landdistrikter Louise Schack Elholm er med til fejringen, når den midtjyske landsby Sparkær lørdag den 23. september modtager prisen som Årets Landsby 2023.

I år hædrer prisen landsbyer, der har stået sammen gennem energikrisen. Prisen er blevet uddelt siden 1995 af Landdistrikternes Fællesråd, Landsforeningen Landsbyerne i Danmark og Forenet Kredit.

Sparkærs 625 indbyggere har gennem et stærkt fællesskab arbejdet med at udskifte naturgas med fjernvarme. Men det er kun et af flere grønne initiativer, som Sparkær har arbejdet for. Der arbejdes på at etablere solceller, og landsbyen har fået etableret et trinbræt, så indbyggerne har mulighed for at lade bilen stå og tage toget i stedet.

Ministeren for landdistrikter deltager i prisoverrækkelsen, der afsluttes med en rundvisning i Sparkær. Den årlige grisefest i landsbyen afholdes samme eftermiddag på byens bodega, hvor rundvisningen også vil lægge vejen forbi.

- Jeg er rigtig glad for at kunne være med til at hylde Sparkær som Årets Landsby 2023. Sparkær er fortællingen om, at selv en lille landsby med få indbyggere kan finde gode og rigtige løsninger på udefrakommende kriser - så længe man står sammen. Det er samtidig en fortælling, som jeg tror på kan være med til inspirere til udvikling i landsbyer og lokalsamfund i hele landet, siger minister for landdistrikter Louise Schack Elholm.

Ud over æren og titlen vil Sparkær modtage en præmie på 50.000 kr.

Kåringsfesten foregår fra kl. 10.00-14.00 i Billingeparken i Sparkær, hvor ministeren for landdistrikter taler kl.13.30 efterfulgt af rundvisning i vinderlandsbyen.

Alle pressehenvendelser bedes rettet til:

Presserådgiver Camilla Stokholm Glargaard Tlf. 23 41 08 11

Presserådgiver Peter Naegeli Arnhild Tlf. 61 93 16 11

Eller på mail: km-presse@km.dk

Nyhedsarkiv

10/10 2025

Danmark rummer en perlerække af stærke kulturtilbud, der hvert år er trækplaster for mange danske og udenlandske turister. Men kulturturismens…

03/10 2025

Med den kommende Femern Bælt-forbindelse åbner et nyt kapitel for turismen på Sjælland og øerne. For den nye forbindelse mellem Danmark og Tyskland…

22/09 2025

Det blev Styregruppe 44 fra Eskilstrup, der fik overrakt Landdistriktsprisen 2025 af minister for landdistrikter, Morten Dahlin,

på årets…

22/09 2025

Minister for byer og landdistrikter Morten Dahlin vil med en ændring af planloven give kommunerne mulighed for at placere nye boliger i det åbne land,…

19/09 2025

Et bredt flertal af Folketingets partier blev den 21. maj 2025 enige om en række ambitiøse forslag til forenkling og understøttelse af…

15/09 2025

Det går godt med turismen i Danmark. 2024 var endnu et rekordår for dansk turisme med et samlet turismeforbrug på knap 170 mia. kr. Derudover valgte…