Mere synlighed om kirkens penge

Det bliver meget nemmere at skaffe sig indblik ind, hvad folkekirken lokalt bruger pengene til. For første gang er der fra og med udgangen af januar 2016 fuld adgang til at se samtlige ca. 1.750 menighedsråds budgetter og regnskaber via nettet.

Regnskaberne har man hidtil også haft adgang til, men det er nyt, at budgetterne også er umiddelbart tilgængelige digitalt.

Den nemmeste adgang til tallene er via sogn.dk, hvor både budget-og regnskabstal vil være tilgængelige.

Folkekirkens lokale økonomi udgør samlet set knapt 80 procent af hele folkekirkens økonomi. I 2014 udgjorde beløbet samlet ca. 6,24 milliarder kroner, og ifølge menighedsrådsloven kan det enkelte menighedsråds andel af dette beløb bruges til f.eks. de lokale kirkebygninger, kirkegårdens drift, løn til personalet og fremme af det kirkelige liv lokalt i sognet.

Kirkeminister Bertel Haarder ser den nemme adgang til oplysninger om den lokale kirkeøkonomi som et naturligt skridt. Og det kan måske også få en betydning i forhold til det kommende menighedsrådsvalg.

- Der er mange myter og fordomme rundt omkring om, hvad kirken egentlig bruger pengene til. Nu er det nemt for enhver at gå ind og skaffe sig syn for sagen. Og det medvirker jo også til, at flere får viden om, hvad et menighedsråd egentlig beskæftiger sig med, siger han.

Nyhedsarkiv

26/08 2025

By-, Land- og Kirkeministeriet har besluttet at igangsætte en revision af Roskilde Lufthavns støjzoner. Med revisionen vil der blive åbnet for nye…

22/08 2025

Ca. 23 mio. kr. er afsat til projekter, der skal være med til at understøtte liv og udvikling i de danske landdistrikter og på de små øer.

21/08 2025

Vinderen af Landdistriktsprisen 2025 bliver kåret på årets Landdistriktskonference på Fuglsøcentret ved Mols Bjerge den 22. september.

19/08 2025

Salmedigter Hans Anker Jørgensen, organist og koncertorganist Tina Christiansen og sanger, sangskriver og salmedigter Jonas H. Petersen modtog i dag…

03/07 2025

I dag lander en positiv besked i indbakken hos 59 ansøgere fra hele landet om støtte fra Landdistriktspuljen

01/07 2025

Det Nationale Turismeforum har tiltrådt VisitDenmarks anbefaling om en ny prioritering af den internationale markedsføring af Danmark som rejsemål.