Meget stort antal kommentarer til debatoplæg om opgaver i sogn, provsti og stift

Kirkeministeriet offentliggør i dag 691 høringssvar eller kommentarer til det debatoplæg om opgaver i sogn, provsti og stift, som Arbejdsgruppen om ændring af den kirkelige struktur i januar udsendte til høring.

De 691 høringssvar fordeler sig således:

  • 518 svar fra i alt 667 af de 2.118 menighedsråd i folkekirken
  • svar fra 65 af de 111 provstiudvalg i folkekirken
  • svar fra 7 biskopper/stiftsøvrigheder/stiftsråd
  • 21 svar fra organisationer
  • 80 svar fra i alt 378 enkeltpersoner (heriblandt præster).

Høringssvarene viser, at der er bred opbakning til, at Arbejdsgruppen om ændring af den kirkelige struktur arbejder videre med mange af de ideer, som blev lagt frem i debatoplægget. Det vil Arbejdsgruppen gøre i den kommende tid, hvorefter den vil aflevere en betænkning til kirkeministeren om opgaverne i sogn, provsti og stift.

 

Kirkeminister Bertel Haarder siger om resultatet af høringsprocessen:

"Jeg er meget glad for det store engagement i folkekirkens fremtid, som afspejles i, at så mange har sendt kommentarer til debatoplægget.

Jeg er også glad for, at der i høringssvarene er bred opbakning til adskillige af de ideer, som arbejdsgruppen har lagt frem.

Jeg har bl.a. lagt mærke til, at der er bred opbakning til

  • ideerne om, at menighedsrådene skal have ansvaret for den overordnede ledelse af det kirkelige arbejde i sognene både med hensyn til rammer og til indhold
  • ideerne om at skabe bedre muligheder for samarbejde mellem sognene inden for provstierne. F.eks. om kirkelige undervisningstilbud, som der er stort behov for i dag
  • ideerne om at få skabt mulighed for, at menighedsrådene kan blive aflastet i forhold til nogle af de administrative byrder
  • ideerne om at få blødt op på kirkefunktionærernes faggrænser
  • ideerne om, at stifterne skal have mulighed for at få en mere aktiv rolle som rådgivnings- og servicefunktion for menighedsrådene.

Jeg ser nu frem til om nogen tid at få den betænkning, som bliver resultatet af Arbejdsgruppens videre arbejde. Når jeg har fået betænkningen med konkrete forslag til relevante ændringer i den kirkelige lovgivning, vil jeg bære forslagene videre til politisk drøftelse. Forslagene vil også blive sendt til en mere traditionel høring hos bl.a. organisationer."

 

Nyhedsarkiv

29/10 2025

På sessionen præsenterer Danmark og Færøerne programmet for det fælles formandskab for Nordisk Ministerråd i 2026.

24/10 2025

Landdistrikternes Fællesråd og Sammenslutning af Danske Småøer leverer på hver deres måde et vigtigt bidrag til et levende Danmark i bedre balance.…

24/10 2025

Deleøkonomi og internationale udlejningsplatforme har ændret mulighederne for, hvordan vi bor og overnatter, når vi rejser. Men den nye udvikling…

24/10 2025

Folketinget har i dag modtaget Regional- og Landdistriktspolitisk Redegørelse for 2025. Siden 2012 har der været udgivet en årlig Regional- og…

20/10 2025

By-, Land- og Kirkeministeriet har i dag udskrevet bispevalg i Aarhus Stift. Den nuværende biskop, Henrik Wigh-Poulsen, fratræder sin stilling med…

10/10 2025

Danmark rummer en perlerække af stærke kulturtilbud, der hvert år er trækplaster for mange danske og udenlandske turister. Men kulturturismens…