Markant styrkelse af dansk erhvervs- og mødeturisme

Regeringen afsætter 23 millioner kroner til at styrke dansk erhvervs- og mødeturisme - en branche i stærk vækst, der skaber udvikling og arbejdspladser i hele Danmark. Pengene er en del af regeringens turismeindsats, hvor der blev afsat 200 millioner kroner på finansloven for 2025, som de næste fire år skal gå til nye turismeinitiativer.

Minister for byer og landdistrikter Morten Dahlin siger under et besøg i Bella Center, København:

”Vi glemmer nogle gange at anerkende, hvor meget møder, kongresser og konferencer er med til at skabe af omsætning, vækst og arbejdspladser. Allerede i dag er det en milliardindustri, der både skaber professionelle rammer for danske og udenlandske konferencedeltagere og er et udstillingsvindue til alt det, Danmark har at byde på. Turister, der er til kongresser og konferencer i Danmark, lægger i gennemsnit 4.200 kr. om dagen, hvilket er det højeste blandt turister i Danmark. Derudover skaber erhvervs- og mødeturismen omsætning uden for højsæsonen. Derfor skal vi som regering sørge for, at det bliver muligt at tiltrække endnu flere store og internationale kongresser og konferencer i fremtiden”.

Allerede i dag er Danmark en attraktiv destination for møder, kongresser og konferencer, og erhvervs- og mødeturismen er hvert år med til at tiltrække højtbetalende gæster. Sidste år bidrog erhvervs- og mødeturister med ca. 40 mia. kr. i turismeforbrug. Ser man på hovedstadsområdet alene, kommer ca. en tredjedel af al turismeomsætningen og antal overnatninger fra turister, som er på besøg i forbindelse med bl.a. møder og kongresser. Det er en position, regeringen nu vil styrke igennem turismereserven.

Med den nationale turismestrategi fra 2024, Veje til bæredygtig turismevækst, blev der igangsat en indsats for at styrke området og Danmark som en attraktiv erhvervs- og mødedestination. Frem mod 2028 følger regeringen nu op med yderligere initiativer:

  • En indsats for at øge tiltrækningen af internationale kongresser og konferencer til de fire danske storbyer, med særlig fokus på at øge antallet i og omkring årets første kvartal samt involvering af danske forskere og universiteter. Der afsættes 11 mio. kr. til indsatsen. Det nationale udviklingsselskab for erhvervs- og mødeturisme, MeetDenmark, vil få ansvar for indsatsen.
  • En indsats for at styrke den lokale produktudvikling mhp. at tiltrække internationale mødegæster til de danske mødedestinationer uden for de fire storbyer gennem hele året. Der afsættes 7 mio. kr. til indsatsen. Det nationale udviklingsselskab for erhvervs- og mødeturisme, MeetDenmark, vil få ansvar for indsatsen.
  • En indsats for at øge den internationale branding- og markedsføring af de danske møde- og kongresdestinationer. Der afsættes 5 mio. kr. Markedsføringsindsatsen vil blive varetaget af VisitDenmark i samarbejde med relevante aktører.

Pressekontakt: For yderligere spørgsmål kontakt pressevagten i By-, Land- og Kirkeministeriet på tlf. 70 20 25 85 (ikke SMS) eller på mail på pressevagten@km.d

Nyhedsarkiv

03/12 2025

Danmark byder i dag repræsentanter fra hele Europa velkommen til det 24. European Tourism Forum. Konferencen sætter fælles visioner for fremtidens…

03/12 2025

Today, Denmark welcomes representatives from across Europe to the 24th European Tourism Forum to be held in Copenhagen. During the two-day conference…

28/11 2025

Turister rejser i stigende grad for at få helhedsoplevelser, der kombinerer natur, kultur, kunst, gastronomi og lokale fortællinger. Samtidig er der…

28/11 2025

Danmark har de seneste år lagt veje, haller og stadioner til store internationale events, herunder Tour de France-starten i 2022, EURO 2020 i 2021,…

24/11 2025

Når det kommer til lokale råvarer, store madoplevelser med stærke, nationale fortællinger og gastronomi i topklasse, kan Danmark noget helt særligt.…

21/11 2025

Det skal være nemmere for turister, der besøger Danmark, at træffe grønne valg. Derfor afsætter regeringen 12,5 millioner kroner til at styrke den…