Kirken er et landsdækkende flagskib

”Vækst i hele Danmark” er titlen på regeringens nye plan for vækst, der rammer hele landet og ikke kun de store byområder. I den sammenhæng er folkekirken en medspiller, som kan bruges langt mere aktivt i tyndt befolkede områder, end den bliver i dag.

Kirkeminister Bertel Haarder opfordrer til, at den nye mulighed for at bruge kirkerum til andre aktiviteter end de rent kirkelige bliver brugt.

- Med biskoppens tilladelse blev det sidste år tilladt, at menighedsrådet kunne sige ja til på denne måde at skabe mere liv i kirkerummet – og det behøver ikke kun være ved aktiviteter, menighedsrådet finder på. Det er en oplagt mulighed at bruge kirkerummet i samarbejde med det omgivende civilsamfund, siger Bertel Haarder.

Han gør opmærksom på, at mens mange mindre bysamfund har kæmpet forgæves mod skolelukninger, og den lokale købmand har drejet nøglen om, så er det stadig normalen, at selv de mindste landsbyer stadig har deres egen kirke.

- I virkeligheden er det kirkelige en meget stor men ofte meget overset ressource i mange små samfund langt fra de traditionelle vækstområder. Initiativet skal komme fra den lokale kirke selv, men jeg er glad for, at der efterhånden er opbygget mange initiativer, som ministeriet har indsamlet til inspiration, siger Bertel Haarder.

Se initiativerne her. 

Nyhedsarkiv

17/12 2025

I dag lander en positiv besked i indbakken hos 69 ansøgere fra hele landet om støtte fra Landdistriktspuljen

 

15/12 2025

Hvor mange præster er der brug for i folkekirken, og hvordan skal de finansieres? Hvilke arbejdsopgaver skal sognepræster og andre typer præster løse…

03/12 2025

Danmark byder i dag repræsentanter fra hele Europa velkommen til det 24. European Tourism Forum. Konferencen sætter fælles visioner for fremtidens…

03/12 2025

Today, Denmark welcomes representatives from across Europe to the 24th European Tourism Forum to be held in Copenhagen. During the two-day conference…

28/11 2025

Turister rejser i stigende grad for at få helhedsoplevelser, der kombinerer natur, kultur, kunst, gastronomi og lokale fortællinger. Samtidig er der…

28/11 2025

Danmark har de seneste år lagt veje, haller og stadioner til store internationale events, herunder Tour de France-starten i 2022, EURO 2020 i 2021,…