Pressemeddelelse fra Kirkeministeriet, den 6. juni 2002

Kirkeminister Tove Fergo ønsker, at menighedsrådene skal have større økonomisk handlefrihed, og at de på en lang række områder skal have frihed til selvstændigt at træffe beslutninger uden godkendelse fra andre kirkelige myndigheder.

Kirkeministeren beskrev derfor i sin tale torsdag aften til de ca. 700 deltagere i Landsforeningen af Menighedsrådsmedlemmers årsmøde på Nyborg Strand, en række forslag til ændringer i de kirkelige love og i tilknyttede bekendtgørelser og cirkulærer. Ændringsforslagene er samtidig sendt til officiel høring hos en række organisationer og institutioner, og de kan fra fredag læses på Kirkeministeriets hjemmeside, www.km.dk.

Større økonomisk handlefrihed

Om den større økonomiske handlefrihed sagde ministeren bl.a.:

"Den vil jeg give ved, at det nuværende system, hvor hvert menighedsråd får en bevilling på grundlag af et detaljeret, kontospecificeret budget, som er godkendt af provstiudvalget, bliver afløst af en rammebevilling."

"Der skal altså ikke lægges budget ud fra ønskesedler eller på grundlag af håb om eller tro på,. hvad man kan få provstiudvalget til at godkende. Derimod kan man lægge et realistisk budget ud fra en viden om, hvilken sum penge man har til rådighed," konstaterede ministeren. Hun fastslog endvidere, at rammebevilling også betyder, at et menighedsråd i årets løb kan beslutte sig for at omdisponere forbruget af penge, uden at man som i dag skal bede provstiudvalget om godkendelse.

Kirkeministeren lægger også op til at afskaffe den nuværende bestemmelse om et særligt, be-grænset rådighedsbeløb. Den giver mulighed for, at et menighedsråd i år kan bruge op til 122.000 kr. "til fremme af det kirkelige liv i sognet, kirkedistriktet, pastoratet eller kommunen eller til kirkelige formål af betydning for stiftet som helhed". I stedet foreslår ministeren, at menighedsrådene skal have en generel adgang til at bruge penge på disse formål, ligesom de har en generel adgang til at bruge penge til løn, vedligeholdelse og drift af kirker, kirkegårde og præsteboliger m.v. Ændringen kan betegnes som en sognefuldmagt.

"Jeg mener, at en sådan sognefuldmagt ligger i naturlig forlængelse af menighedsrådslovens § 1, der lyder: 'Sognets eller kirkedistriktets anliggender styres af menighedsrådet, medmindre andet er særligt hjemlet i lovgivningen.' Menighedsrådene får øget mulighed for at prioritere, hvilke former for kirkeligt liv eller kirkelige aktiviteter, man ønsker at fremme, når man får en generel adgang til at afholde udgifter til dem," sagde kirkeministeren.

Den større økonomiske handlefrihed er ikke et signal om, at man kan hæve kirkeskatten, hvis man ønsker det.

"Selv om kirkeskat er et medlemsbidrag, så har den så meget skattekarakter, at det er en selv-følge, at den også må være omfattet af skattestoppet. Den gennemsnitlige kirkeskat skal lige-som den gennemsnitlige kommunale skat holdes i ro," fastslog ministeren.

Mere lokal beslutningsret

Kirkeminister Tove Fergo lægger op til en betydelig forøgelse af menighedsrådenes ret til selvstændigt at træffe beslutninger, uden at de skal godkendes af andre kirkelige myndigheder som provstiudvalg eller stiftsøvrighederne.

Menighedsrådene skal efter forslagene således have ret til at afgøre, hvilke arbejder der skal foretages ved kirkegårde og præsteboliger og ved bygninger, der bruges i forbindelse med kirker eller kirkegårde. En stor del af sådanne arbejder besluttes som resultater af de syn, menighedsrådene skal holde hvert år, eller som resultater af provstesynene, der holdes mindst hvert tredje år. Efter de gældende regler er det provstiudvalgene, som afgør, hvad der skal foretages som konsekvens af de behov, der er påpeget ved syn. En lang række af arbejderne skal i øvrigt efter de gældende regler godkendes af stiftsøvrigheden eller provstiudvalget efter forudgående høring af særlige konsulenter.

"Jeg er overbevist om, at menighedsrådene har vilje og evne til selv at alliere sig med dygtige fagfolk og træffe fornuftige beslutninger på disse områder. Jeg er også overbevist om menighedsrådenes vilje og evne til at skønne fornuftigt om, hvornår det kan være godt og gavnligt at inddrage særligt sagkyndige, før de endelige beslutninger træffes," sagde kirkeministeren.

Selve kirkerne og deres inventar bliver dog holdt uden for ændringerne. Det skyldes kirkernes særlige karakter og den meget store kulturhistoriske værdi, som de repræsenterer.

Kirkeministeren lagde i talen også op til et opgør med de detaljerede beregningssystemer, som bruges til at fastsætte omfanget af stillinger ved kirker og kirkegårde. Ændringer på det område kan dog først ske efter forhandlinger med kirkefunktionærernes faglige organisationer.