Kender du den kommende vinder af Landdistriktsprisen 2025?

Minister for landdistrikter Morten Dahlin udpeger vinderen af Landdistriktsprisen 2025 på årets landdistriktskonference den 22. september 2025. Du kan være med til at indstille de kandidater til prisen, som du synes lægger store kræfter i at skabe attraktive lokalsamfund og positiv udvikling i landdistrikterne.

Er der ildsjæle, foreninger, virksomheder eller kommuner, som du mener gør noget helt ekstraordinært for lokal udvikling i landdistrikterne, kan du nu indstille dem til Landdistriktsprisen 2025. Og måske bliver det netop din nominering, der løber med årets landdistriktspris.

”Landdistrikterne har nogle helt særlige udfordringer, men der er samtidige en masse gode eksempler på visionære tiltag og succeshistorier. Ofte skabes disse af ildsjæle eller i lokale fællesskaber, hvor man går sammen og trækker mod et fælles mål. Jeg glæder mig meget til at hylde de gode eksempler med uddeling af årets landdistriktspris” - siger minister for landdistrikter, Morten Dahlin.

Nominer en kandidat

Alle har mulighed for at indstille enkeltpersoner, foreninger, virksomheder eller en kommune, der har bidraget særligt til at løfte et lokalsamfund. Du kan dog ikke indstille dig selv, en forening hvor du selv sidder i bestyrelsen eller egen virksomhed til Landdistriktsprisen.

Er det fx din nabo, brugsuddeler, en lokal forening, arbejdsgiver eller plankontoret på kommunen, der fortjener et klap på skulderen for sin indsats?

Send dit bud på en kandidat til landdistriktspulje@plst.dk. Din indstilling skal, ud over dine kontaktoplysninger, indeholde en begrundelse for nomineringen. Fristen for nomineringer er fredag den 2. maj kl. 15.00.

Præmien er i år 30.000 kr. til vinderen af Landdistriktsprisen.

Prisen vil blive uddelt på årets landdistriktskonference, der afholdes den 22. september 2025.

Kriterier for valg af vinder

Vinderen af Landdistriktsprisen vil blive vurderet på baggrund af følgende kriterier:

  • Har medvirket til at styrke lokalsamfundet igennem nye initiativer.
  • Kan være til inspiration for andre lokalsamfund rundt om i landet.

Dommerpanel

Vinderen kåres af Det Rådgivende Udvalg for Landdistriktspuljen, der består af:

  • Nynne Larsby Friis (formand), strategisk ledelseskonsulent i AffaldPlus.
  • Tyge Mortensen, ejer af konsulentvirksomheden Landsbyhøjskolen.
  • Birgitte Nielsen, chefkonsulent for DGI Nordjylland.
  • Helle Breindahl, selvstændig konsulent.

Yderligere oplysninger

Har du spørgsmål til Landdistriktsprisen, kontakt da Plan- og Landdistriktsstyrelsen på tlf. 41717897 eller landdistriktspulje@plst.dk

Nyhedsarkiv

22/01 2026

Regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Danmarksdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti,…

22/01 2026

Der er brug for at sætte ind med skrappere lovgivning over for overtrædelse af reglerne for korttidsudlejning. Det gælder også for udlejning via…

01/01 2026

Fra 1. januar overtager Danmark sammen med Færøerne formandskabet for Nordisk Ministerråd i 2026. Danmark og Færøerne vil bruge formandskabet til at…

19/12 2025

Folketinget vedtog den 18. december 2025 en omfattende ændring af lov om menighedsråd, lov om folkekirkens økonomi, lov om folkekirkens kirkebygninger…

17/12 2025

I dag lander en positiv besked i indbakken hos 69 ansøgere fra hele landet om støtte fra Landdistriktspuljen

 

01/01 2026

I forbindelse med By-, Land- og Kirkeministeriets nye hjemmeside pr. 1. januar 2026, er information og oplysninger om ansøgningsprocessen vedrørende §…