Invitation til Landdistriktskonferencen 2024

Minister for byer og landdistrikter, Morten Dahlin, inviterer til årets landdistriktskonference, hvor der sættes fokus på fremtidens landdistrikter. Konferencen afholdes mandag d. 11. november 2024 i ToRVEhallerne i Vejle.

Til konferencen vil der være inspirationsoplæg og debat om fremtidens landdistrikter, en projektbørs med visionære landdistriktsprojekter, der har gjort en forskel lokalt. Derudover vil minister for byer og landdistrikter, Morten Dahlin, uddele Landdistriktsprisen 2024.

”Vi skal selv skabe de fremtidige landdistrikter, som vi gerne vil have.  Jeg glæder mig til, at møde landdistriktsaktører og ildsjæle og debattere både udfordringer og løsninger i forhold til fremtidens landdistrikter”, siger minister for byer og landdistrikter, Morten Dahlin.

På årets ”projektbørs” kan man få et inspirerende indblik i erfaringer og resultater fra et udvalg af visionære landdistriktsprojekter.

”Jeg er stor fortaler for eksemplets magt. Derfor glæder det mig meget, at konferencen kan vise de gode eksempler på, hvordan projekter og virksomheder lykkes i landdistrikterne til inspiration fremtidige initiativer”, siger minister for byer og landdistrikter, Morten Dahlin.

 

Tilmelding

Det er gratis at deltage i Landdistriktskonferencen. Ved tilmelding til konferencen har du mulighed for at vælge overnatning på konferencestedet for egen regning.

Tilmeld dig til landdistriktskonferencen 2024 her, senest mandag d. 28. oktober. Der er et begrænset antal pladser, der tildeles efter ”først til mølle” princippet.

 

Yderligere oplysninger

Kontakt Plan- og Landdistriktsstyrelsen for spørgsmål vedrørende konferencen på landdistriktspulje@plst.dk eller på telefon 41717897 hverdage mellem kl. 9-15.

Nyhedsarkiv

03/12 2025

Danmark byder i dag repræsentanter fra hele Europa velkommen til det 24. European Tourism Forum. Konferencen sætter fælles visioner for fremtidens…

03/12 2025

Today, Denmark welcomes representatives from across Europe to the 24th European Tourism Forum to be held in Copenhagen. During the two-day conference…

28/11 2025

Turister rejser i stigende grad for at få helhedsoplevelser, der kombinerer natur, kultur, kunst, gastronomi og lokale fortællinger. Samtidig er der…

28/11 2025

Danmark har de seneste år lagt veje, haller og stadioner til store internationale events, herunder Tour de France-starten i 2022, EURO 2020 i 2021,…

24/11 2025

Når det kommer til lokale råvarer, store madoplevelser med stærke, nationale fortællinger og gastronomi i topklasse, kan Danmark noget helt særligt.…

21/11 2025

Det skal være nemmere for turister, der besøger Danmark, at træffe grønne valg. Derfor afsætter regeringen 12,5 millioner kroner til at styrke den…