Hvem skal vinde Landdistriktsprisen 2023?

Nu har du mulighed for at nominere de kandidater til Landdistriktsprisen, som du synes lægger et stort arbejde i at skabe positiv udvikling i dit lokalområde. Vinderen af Landdistriktsprisen 2023 bliver offentliggjort af minister for landdistrikter Louise Schack Elholm den 9. oktober 2023 på Landdistriktskonferencen.

Du kan indstille ildsjæle, foreninger, virksomheder eller kommuner, som du mener gør noget helt ekstraordinært for lokal udvikling i landdistrikterne.

Og måske bliver det netop din kandidat, der løber med første-, anden- eller tredjepladsen, når minister for Landdistrikter Louise Schack Elholm udpeger vinderen på Landdistriktskonferencen.

"Der er masser af eksempler på stærke og initiativrige fællesskaber, der kan skabe forandring og positiv udvikling i de danske landdistrikter og på småøerne. De fællesskaber er til stor inspiration for andre. Derfor glæder jeg mig til at fremhæve nogle af de mest inspirerende, når jeg skal uddele Landdistriktsprisen til oktober”¸ siger minister for landdistrikter Louise Schack Elholm.

Nominér en kandidat

Alle har mulighed for at indstille enkeltpersoner, foreninger, virksomheder eller en kommune, der har bidraget særligt til at løfte et lokalsamfund.

Måske det er din nabo, lokale brugsuddeler, en lokal forening, arbejdsgiver eller plankontoret på kommunen, der fortjener at blive anerkendt for sin store indsats for jeres lokalsamfund.

Send dit bud på hvem der skal vinde Landdistriktsprisen 2023 til Plan- og Landdistriktsstyrelsen på simvej@plst.dk. Din indstilling skal ud over dine kontaktoplysninger indeholde en begrundelse for indstillingen. Fristen for nomineringer er mandag den 11. september 2023 kl. 12.00.

Præmien er i år 15.000 kr. til vinderen af Landdistriktsprisen, 10.000 kr. til andenpladsen og 5.000 kr. til tredjepladsen.

Kriterier for valg af vinder

Vinderen af Landdistriktsprisen bliver vurderet på baggrund af følgende kriterier til de nominerede:

  • Har medvirket til at styrke fællesskabet i lokalsamfundet.
  • Har medvirket til at øge velfærden, udvikle servicetilbud og fastholde aktiviteter i lokalsamfundet.
  • Kan være til inspiration for andre lokalsamfund rundt om i landet.

Du kan ikke indstille dig selv, en forening hvor du sidder i bestyrelsen eller egen virksomhed til Landdistriktsprisen.

Vinderen vælges af Det Rådgivende Udvalg for Landdistriktspuljens indstillingsudvalg, der består af:

  • Finn Jorsal
  • Nynne Larsby Friis
  • Lisbeth Kristensen Lei
  • Tyge Mortensen.

Yderligere oplysninger

Har du spørgsmål til Landdistriktsprisen, kontakt da Plan- og Landdistriktsstyrelsen på tlf. 2176 7823 eller simvej@plst.dk.

Pressehenvendelser rettes til Camilla Stokholm Glargaard i Kirkeministeriet på tlf. 23 41 08 11.

Nyhedsarkiv

01/10 2024

Kirkeminister Morten Dahlin har efter indstilling fra Nationalmuseet besluttet, at otte kirker får tildelt 8,1 millioner kroner fra By- Land- og…

30/09 2024

By-, Land- og Kirkeministeriet kan i dag offentliggøre tallene for den ordinære valgforsamling i landets sogne for menighedsrådsvalget 2024.

23/09 2024

Når Folketinget åbner den 1. oktober, sker det med den traditionelle gudstjeneste i Christiansborg Slotskirke kl. 10.00, hvor ministre,…

18/09 2024

Tirsdag den 17. september er der afholdt valgforsamlinger på tværs af landets sogne for at vælge nye medlemmer af menighedsrådene. Kirkeminister…

16/09 2024

Tirsdag den 17. september 2024 afholdes der ordinær valgforsamling, hvor 
landets menighedsråd bliver valgt.

By-, Land- og Kirkeministeriet holder…

09/09 2024

Da minister for byer og landdistrikter, kirkeminister og minister for nordisk samarbejde Morten Dahlin er 
gået på fædreorlov, er ledelsen af de under…