Genopretning af folkekirkens fællesfond godt i gang

Pressemeddelelse den 14. april 2004

 

Arbejdet med at få rettet op på økonomien i folkekirkens fællesfond er kommet godt i gang. Det viser det konsoliderede årsregnskab for fællesfonden for 2003, som er udarbejdet af Kirkeministeriet på baggrund af de endnu ikke reviderede årsregnskaber, som stiftsøvrighederne har udarbejdet for hver sin del af fællesfonden. Det konsoliderede årsregnskab for 2003 slutter med et overskud på 14,181 mio. kr.

 

Årsresultatet er 7 mio. kr. bedre end forventet i det reviderede budget for fællesfonden, som blev udarbejdet i maj 2003. Forbedringen af resultatet i forhold til det reviderede budget, skyldes dog især, at udgifterne ved Folkekirkens Selvforsikringsordning blev væsentligt mindre end budgetteret.

Resultatet i 2003 er ca. 52 mio. kr. bedre end i 2002, som sluttede med et underskud på ca. 38 mio. kr.

 

Fællesfondens samlede udgifter i 2003 var 960,185 mio. kr. Heraf udgjorde løn m.v. til præster 467,524 mio. kr.

 

Kirkeminister Tove Fergo glæder sig over det positive resultat for fællesfonden i 2003 og siger i øvrigt:

 

"Det må altid være et krav til de politikere, der administrerer skatteborgernes penge, at budgettet bliver administreret på en sådan måde, at der er gennemsigtighed i regnskabet, og sådan at budgettet bliver overholdt. Der skal være åbenhed og orden i økonomien.

Det foreløbige regnskab for 2003 viser, at dette mål er nået efter 6 år med overskridelser af fællesfondens budget."

 

Fællesfonden Årsregnskab 2003 - RFT eller PDF (Hjælp til PDF).

Fællesfonden Årsbudget 2004 - RFT eller PDF (Hjælp til PDF).

 

Eventuelle yderligere oplysninger:
Økonomichef Klaus Kerrn-Jespersen tlf. 33 92 39 18 eller souschef Arne Vatnhamar tlf. 33 92 39 65.

Nyhedsarkiv

19/12 2025

Folketinget vedtog den 18. december 2025 en omfattende ændring af lov om menighedsråd, lov om folkekirkens økonomi, lov om folkekirkens kirkebygninger…

17/12 2025

I dag lander en positiv besked i indbakken hos 69 ansøgere fra hele landet om støtte fra Landdistriktspuljen

 

15/12 2025

Hvor mange præster er der brug for i folkekirken, og hvordan skal de finansieres? Hvilke arbejdsopgaver skal sognepræster og andre typer præster løse…

03/12 2025

Danmark byder i dag repræsentanter fra hele Europa velkommen til det 24. European Tourism Forum. Konferencen sætter fælles visioner for fremtidens…

03/12 2025

Today, Denmark welcomes representatives from across Europe to the 24th European Tourism Forum to be held in Copenhagen. During the two-day conference…

28/11 2025

Turister rejser i stigende grad for at få helhedsoplevelser, der kombinerer natur, kultur, kunst, gastronomi og lokale fortællinger. Samtidig er der…