Forsøg med stiftsråd bliver evalueret

Kirkeministeriet gennemfører nu en evaluering af de forsøg med stiftsråd, som er i gang i syv af de 10 stifter i Danmark.

 

Regeringen tilkendegav i februar 2005 i regeringsgrundlaget "Nye mål", at der skal gennemføres en evaluering inden udgangen af 2007, og at regeringen på baggrund af den vil tage stilling til, om stiftsrådene skal gøres permanente.

 

"Der bliver tale om en meget omfattende og ambitiøs undersøgelse af, hvilke erfaringer der indtil nu er gjort i de syv forsøg med stiftsråd," siger kirkeminister Bertel Haarder.

 

"De syv råd er sammensat på forskellige måder, og der er forskel på, hvilke opgaver de varetager. Jeg er derfor overbevist om, at evalueringen vil give et nødvendigt og nyttigt grundlag for at tage stilling til, om vi skal have stiftsråd i fremtiden, og hvilken sammensætning og hvilke opgaver de i så fald bør have. Stiftsrådenes fremtid skal jo også ses i sammenhæng med de ændringer i folkekirkens struktur og opgavefordeling, som dels er vedtaget med lovændringer, der trådte i kraft den 1. januar, og som dels er indeholdt i et lovforslag (L 160), der for tiden behandles af Folketinget," siger kirkeminister Bertel Haarder.

 

Som led i evalueringen vil der bl.a. blive gennemført strukturerede interviews med formænd for og andre medlemmer af de syv stiftsråd, med biskopper, stiftamtmænd og stiftskontorchefer i alle stifter samt repræsentanter for stiftsøkonomiudvalg og distriktsforeninger af menighedsrådsmedlemmer i de stifter, hvor der ikke er forsøg med stiftsråd. I evalueringen vil også indgå drøftelser med Den danske Præsteforening, kirkefunktionærernes organisationer og relevante folkekirkelige organisationer.

 

De syv forsøg har været i gang siden 2004 eller 2005 i følgende stifter: København, Lolland-Falster, Fyen, Aalborg, Viborg, Århus og Haderslev. Rådene har mellem 6 og 26 medlemmer. Det er forskelligt fra stift til stift, hvilke opgaver man har ønsket at henlægge til rådene. Nogle af opgaverne er: at rådgive stiftsøvrighederne om forvaltningen af kirkernes og præsteembedernes kapitaler og fastlægge udlånspolitik for kapitalerne - at have indseende med stiftsøvrighedens bestyrelse af fællesfonden - at rådgive biskoppen og stiftsøvrigheden i bl.a. sager vedrørende kirkebygninger - at tage sager af betydning for stiftet op til drøftelse og eventuelt udtalelse.

 

Læs mere i notat om Model for evaluering af stiftsråd

 

Nyhedsarkiv

03/07 2025

I dag lander en positiv besked i indbakken hos 59 ansøgere fra hele landet om støtte fra Landdistriktspuljen

01/07 2025

Det Nationale Turismeforum har tiltrådt VisitDenmarks anbefaling om en ny prioritering af den internationale markedsføring af Danmark som rejsemål.

25/06 2025

I januar 2024 blev en undersøgelse af det psykosociale arbejdsmiljø i folkekirken offentliggjort. Resultaterne er baseret på svar fra 7.570 ansatte i…

17/06 2025

Ministeren for byer og landdistrikter inviterer til årets landdistrikts-konference, hvor der sættes fokus på Byer og land i forandring: Perspektiver…

02/06 2025

Det skal belønnes, når kommuner tager ansvar for, at vi kan producere mere grøn strøm. Derfor er regeringen nu klar med et tilskud til de kommuner og…

21/05 2025

Minister for byer og landdistrikter, kirkeminister og minister for nordisk samarbejde Morten Dahlin går på forældreorlov den 26. maj 2025.