Evaluering viser positive erfaringer med stiftsråd

Siden 2005 har der på forsøgsbasis været stiftsråd i seks af de 10 stifter i folkekirken, og i et stift er der på forsøgsbasis en "stiftsbestyrelse". Der er nu gennemført en evaluering af disse forsøg. Evalueringen viser, at stiftsrådenes medlemmer har positive erfaringer, og at de generelt ønsker, at der indføres permanente stiftsråd, når forsøgsperioderne udløber i foråret 2009.

 

Evalueringen af forsøgene med stiftsråd blev bebudet i regeringsgrundlaget "Nye mål" fra februar 2005. Evalueringen er gennemført i samarbejde med en styregruppe, der har bestået af to biskopper, tre repræsentanter for Landsforeningen af Menighedsråd samt repræsentanter for Kirkeministeriet.

 

Evalueringen er den 30. januar 2008 offentliggjort  i form af betænkning 1495 "Evaluering af forsøg med stiftsråd".

 

Betænkningen er samtidig sendt til høring hos alle menighedsråd, provstiudvalg, stifter og stiftsråd / stiftsudvalg for økonomi samt relevante organisationer og myndigheder. Fristen for at indsende høringssvar er onsdag 26. marts 2008. Ud over de nævnte råd og udvalg m.v. kan alle interesserede indsende høringssvar til Kirkeministeriet.

 

Erfaringerne fra forsøgene med stiftsråd bliver i evalueringen belyst gennem interviews med stiftsrådsmedlemmer, biskopper og repræsentanter for menighedsråd m.fl. i alle stifter. Betænkningen indeholder desuden forslag til stiftsråds sammensætning og opgaver, hvis der på baggrund af evalueringen og høringssvarene er ønske om at indføre permanente stiftsråd i folkekirken.

 

Kirkeminister Birthe Rønn Hornbech siger om betænkningen:

"Evalueringen er en god og grundig gennemgang af erfaringerne fra forsøgene. Erfaringerne og betænkningens forslag omkring stiftsråds sammensætning og opgaver er et godt udgangspunkt for en bred debat i folkekirken om, hvorvidt der skal indføres permanente stiftsråd eller ej.
Jeg håber, at mange vil deltage i debatten og sende deres kommentarer til Kirkeministeriet, så der bliver det bredest mulige grundlag for at tage stilling til, om der skal indføres permanente stiftsråd."

 

Se betænkning 1495 "Evaluering af forsøg med stiftsråd"

 

Se høringsbrev

Nyhedsarkiv

19/12 2025

Folketinget vedtog den 18. december 2025 en omfattende ændring af lov om menighedsråd, lov om folkekirkens økonomi, lov om folkekirkens kirkebygninger…

17/12 2025

I dag lander en positiv besked i indbakken hos 69 ansøgere fra hele landet om støtte fra Landdistriktspuljen

 

15/12 2025

Hvor mange præster er der brug for i folkekirken, og hvordan skal de finansieres? Hvilke arbejdsopgaver skal sognepræster og andre typer præster løse…

03/12 2025

Danmark byder i dag repræsentanter fra hele Europa velkommen til det 24. European Tourism Forum. Konferencen sætter fælles visioner for fremtidens…

03/12 2025

Today, Denmark welcomes representatives from across Europe to the 24th European Tourism Forum to be held in Copenhagen. During the two-day conference…

28/11 2025

Turister rejser i stigende grad for at få helhedsoplevelser, der kombinerer natur, kultur, kunst, gastronomi og lokale fortællinger. Samtidig er der…