Biskopper, Præsteforening, Provsteforening og Menighedsrådsforening anbefaler at aflyse julegudstjenester i folkekirken

 

Retningslinjerne blev yderligere skærpet tidligere i dag på baggrund af nye anbefalinger fra sundhedsmyndighederne. De seneste retningslinjer kan læses her.

 

Kirkeministeren har sent lillejuleaften drøftet de seneste retningslinjer for corona-håndtering i folkekirken og andre trossamfund med biskopperne og folkekirkens corona-taskforce. På mødet var biskopperne, Præsteforeningen, Provsteforeningen og Landsforeningen af Menighedsråd enige om nu at anbefale at aflyse egentlige julegudstjenester, men at holde kirkerummene åbne for personlig andagt, samt at man lokalt overvejer muligheden for at gennemføre korte andagter på de nye skærpede vilkår.

 

De kirkelige aktører har efterfølgende udsendt en fælles pressemeddelelse, som kan ses her.

 

Kirkeminister Joy Mogensen siger på baggrund af den fælles anbefaling:

 

- Biskopper, repræsentanter fra provster, præster og menighedsrådsforeningen opfordrer nu i fællesskab til, at julegudstjenesterne aflyses til og med 3. januar. Det bakker jeg op om. Det er stadigvæk muligt at gennemføre gudstjenester efter de nu igen skærpede retningslinjer, der fraråder al sang og anbefaler max varighed på 30 min. Jeg vil gerne takke alle de ansvarlige repræsentanter for folkekirken, som fandt sammen om fælles forståelse i en svær tid.

Nyhedsarkiv

17/12 2025

I dag lander en positiv besked i indbakken hos 69 ansøgere fra hele landet om støtte fra Landdistriktspuljen

 

15/12 2025

Hvor mange præster er der brug for i folkekirken, og hvordan skal de finansieres? Hvilke arbejdsopgaver skal sognepræster og andre typer præster løse…

03/12 2025

Danmark byder i dag repræsentanter fra hele Europa velkommen til det 24. European Tourism Forum. Konferencen sætter fælles visioner for fremtidens…

03/12 2025

Today, Denmark welcomes representatives from across Europe to the 24th European Tourism Forum to be held in Copenhagen. During the two-day conference…

28/11 2025

Turister rejser i stigende grad for at få helhedsoplevelser, der kombinerer natur, kultur, kunst, gastronomi og lokale fortællinger. Samtidig er der…

28/11 2025

Danmark har de seneste år lagt veje, haller og stadioner til store internationale events, herunder Tour de France-starten i 2022, EURO 2020 i 2021,…