Arbejdsgruppe skal foreslå ændringer i folkekirkens inddeling efter kommunalreformen

Pressemeddelelse den 12. maj 2005

 

Kirkeminister Bertel Haarder har nu nedsat en arbejdsgruppe, der skal komme med forslag om ændringer i folkekirkens inddeling i forbindelse med kommunalreformen. Der lægges først og fremmest op til, at provstiinddelingen skal ændres. Provstiernes grænser skal så vidt muligt komme til at følge de nye kommunegrænser. Arbejdsgruppen blev bebudet i regeringsgrundlagets afsnit om "Fremtidens folkekirke".

 

Arbejdsgruppen skal også overveje provstens og provstiudvalgets opgaver i forbindelse med den nye provstiinddeling. Desuden skal arbejdsgruppen drøfte, hvordan stiftsøvrighedens opgaver skal varetages efter kommunalreformen. Stiftsøvrigheden består af biskoppen og stiftamtmanden, men stiftamtmændene forsvinder fra 1. januar 2007, når de 14 nuværende statsamter erstattes af fem regionale statsforvaltninger.

 

Kirkeminister Bertel Haarder siger om arbejdsgruppen og formålet med at ændre på inddelingen:

"Kommunalreformen er en god anledning til, at folkekirken overvejer sin inddeling og organisering. Der skal naturligvis ikke ændres på inddeling og organisering blot for ændringernes skyld. Der skal heller ikke ændres blot fordi kommunegrænserne bliver ændret.

Men ved at provstigrænserne justeres, så de følger de nye kommunegrænser, kommer provstiet til at svare til det område, hvor folkekirkens medlemmer med deres kirkeskat i fællesskab betaler udgifterne ved kirker, kirkegårde osv. Når man så også gennemgår og måske justerer på provsternes og provstiudvalgenes opgaver, bl.a. i forhold til menighedsrådene i de enkelte sogne, kan folkekirkens struktur og organisering forhåbentlig blive endnu bedre end i dag til at understøtte det, som er folkekirkens væsentligste opgave, nemlig at forkynde evangeliet."

 

Departementschef Jacob Heinsen, Kirkeministeriet, er udpeget som formand for arbejdsgruppen.

 

Kommissorium for arbejdsgruppen - PDF eller Word

Nyhedsarkiv

30/04 2025

Kirkeminister Morten Dahlin har besluttet, at 27 kirker får tildelt 24 millioner kroner fra

puljen for By-, Land- og Kirkeministeriets…

29/04 2025

Søndag den 4. maj 2025 inviterer Statsministeriet, By-, Land- og Kirkeministeriet, Frihedskampens Veteraners Mindefond og Kammeraternes Hjælpefond til…

08/04 2025

Både folkekirken og skiftende kirkeministre har gennem flere år efterlyst for-enkling og mindre administrativt bøvl for landets…

02/04 2025

Minister for landdistrikter Morten Dahlin udpeger vinderen af Landdistriktsprisen 2025 på årets landdistriktskonference den 22. september 2025. Du kan…

13/03 2025

Danmark skal fortsat udvikle sig som et foregangsland for grøn erhvervsudvikling. Det skal blandt andet ske igennem mere grøn strøm fra nye…

10/03 2025

Minister for byer og landdistrikter, Morten Dahlin, vil have flere udviklingsmuligheder i hovedstadsområdet og forstæderne. Derfor sætter han i dag…