Efter drøftelser med Folketingets kirkeordførere er kirkeminister Joy Mogensen nu på vej med et lovforslag, der vil gøre det muligt for personer med andre kandidatuddannelser end den teologiske at søge præsteembede i folkekirken.
Det kræver dog, at man gennemgår en teologisk efteruddannelse, der sammensættes til den enkelte ansøger af fag, som udbydes på teologistudierne ved universiteterne. Ansøgerne skal også gennemføre pastoralseminariet, og efteruddannelsen forventes sammenlagt at vare 3 år.
Lovforslaget kommer, fordi folkekirken oplever stigende problemer med at besætte ledige præstestillinger, og fordi der i de kommende år, hvor store årgange ventes at gå på pension, ikke er udsigt til, at antallet af nye teologiske kandidater fra universiteterne vil være tilstrækkeligt til at dække behovet.
Præstemanglen mærkes i hele landet og særligt i yderområderne. Det er ikke kun et problem for folkekirken men også for lokalsamfundene, hvor kirken ofte er blandt de få tilbageværende samlingspunkter.
Kirkeminister Joy Mogensen glæder sig:
- Sammenhængskraft og balance mellem land og by er centrale mål for regeringen. Et vigtigt aspekt af det mål er, at der er mulighed for kirkelig betjening i hele landet, uanset hvor man bor. Derfor er jeg glad for, at der er nu ser ud til at være bred støtte til, at det i en periode skal være muligt for flere at blive præst i folkekirken. Jeg har også aftalt med Folketingets kirkeordførere, at vi følger udviklingen nøje og ser på, om vi kan gennemføre andre tiltag end lovgivning, som kan bidrage til at imødegå præstemanglen, siger Joy Mogensen.
Lovforslaget ændrer ikke på, at hovedvejen til at blive præst fortsat er en teologisk kandidateksamen fra universitetet. Det ændrer heller ikke på den eksisterende mulighed for, at en biskop i undtagelsestilfælde kan indstille en ikke-teolog – uanset uddannelsesbaggrund – til at søge præsteembede i folkekirken, hvis den pågældende har udvist helt særlige egenskaber, der har betydning for arbejdet som præst.
Lovforslaget indfører en supplerende bestemmelse, som gør det muligt for andre end teologer at søge stilling som præst i folkekirken på baggrund af deres uddannelse og efteruddannelse. Betingelsen er, at man har en kandidateksamen fra universitetet eller tilsvarende, og at man gennemfører en individuelt tilrettelagt efteruddannelse bestående af teologiske kernefag som nytestamentlig græsk, eksegese, kirkehistorie, praktisk teologi, dogmatik og etik alt efter ansøgerens forudgående kompetencer og kvalifikationer. Ansøgerne skal desuden gennemføre pastoralseminariet ved Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter.
Den nye adgangsvej til at blive præst i folkekirken vil gælde i en midlertidig periode på foreløbig 10 år, hvorefter det fortsatte behov skal vurderes på ny.
Se lovforslaget her.
