Historisk vedtagelse af lov om trossamfund uden for folkekirken

Et 168 år gammelt løfte om trossamfundene uden for folkekirken blev indfriet i dag. Det skete, da et meget bredt flertal bestående af regeringen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Alternativet, Radikale Venstre og SF stemte for den nye lov om trossamfund uden for folkekirken.

Allerede med grundloven fra 1849 blev religions- og trosfriheden i Danmark slået fast. Og grundloven stillede en lov i udsigt: "De fra folkekirken afvigende trossamfunds forhold ordnes nærmere med lov", hedder det i paragraf 69. Vedtagelsen i dag sker efter lang og grundig forberedelse, siden S-R-SF-regeringen i 2014 nedsatte et lovforberedende udvalg med tidligere ombudsmand Hans Gammeltoft-Hansen som formand.

Trossamfundenes vilkår er hidtil blevet reguleret af lovgivning på forskellige andre områder. Kirkeminister Mette Bock er meget glad for, at det gamle løfte endelig er blevet indfriet: "Der er en lang og grundlovssikret tradition for religionsfrihed i Danmark.

Alle i Danmark har ret til at dyrke deres gud på en måde, der stemmer med deres overbevisning, så længe det ikke strider mod dansk lov. Med den nye lov bliver det klart og forståeligt, hvilke rettigheder og pligter der gælder for de andre trossamfund uden for folkekirken", siger Mette Bock. I loven bruges nu kun betegnelsen "anerkendte trossamfund".

De trossamfund, der tidligere er blevet anerkendt eller godkendt, vil fortsat være anerkendte efter den nye lov. Som anerkendt trossamfund kan man for eksempel søge om skattefradrag for medlemsbidrag og vielsesbemyndigelse til forkyndere, hvis man lever op til de yderligere krav, der stilles i de relevante love. Som noget nyt indebærer loven, at anerkendte trossamfunds regnskaber og donationer over 20.000 kr. skal offentliggøres, og at Kirkeministeriet fører tilsyn med deres organisation og økonomi. 

Nyhedsarkiv

10/04 2024

Landdistriktspuljen støtter foreninger og aktiviteter, der skaber liv og udvikling i landdistrikterne. I 2024 er der afsat 56,7 millioner kroner i…

25/03 2024

Middelalderkirker, udligningsordning og finansiering af præster: Kirkeministeren beder et nyt udvalg om at se på, hvordan folkekirkens fællesfond kan…

24/03 2024

Kirkeminister Morten Dahlin har besluttet, at Karl Edvard Nielsens gravsten skal fjernes fra Det Store Gravfelt i Mindelunden for modstandsfolk under…

18/03 2024

I dag tager By-, Land- og Kirkeministeriet sammen med repræsentanter fra folkekirken hul på et arbejde, der skal gøre det lettere at udføre…

10/02 2024

Lørdag den 3. februar 2024 afholdt minister for byer og landdistrikter Morten Dahlin et borgermøde i Østerild Multicenter om den politiske beslutning…

04/02 2024

Kredsen af partier bag aftalen om Mere liv i bymidter og landdistrikter har den 25. januar 2024 drøftet 17 konkrete projektforslag fra lokale…