Nyt Bjørn Nørgaard-monument i Mindelunden

    

Et nyt monument blev fredag den 20. september 2019 afsløret i Mindelunden i overværelse af Hendes Majestæt Dronningen og kultur- og kirkeminister Joy Mogensen.

Monumentet er rejst til minde om de 14 danske soldater og to piloter, der mistede livet ved den tyske besættelse af Danmark den 9. april 1940 tillige med de 23 danske soldater, der mistede livet ved samarbejdspolitikkens ophør den 29. august 1943 og de danskere, der mistede livet i allieret tjeneste under den 2. verdenskrig.

Monumentet har form af en otte tons tung rombeformet søjle i svensk granit, og det er udformet af billedhuggeren Bjørn Nørgaard.

På to sider af søjlen har Bjørn Nørgaard på den ene side fremstillet et motiv af en dansk soldat og fregatten Peder Skram – på den anden side en dansk soldat i allieret uniform og en britisk Spitfire.

Frihedskampens Mindefond har taget initiativ til og finansieret det nye monument, som er placeret til højre for Mindelundens Store Gravfelt, så det flugter med det i 2017 opførte monument for danske krigssejlere i allieret tjeneste.

Mindelunden hører som kirkegård og mindested for de danske frihedskæmpere under Kirkeministeriets ressort.

Nyhedsarkiv

26/08 2025

By-, Land- og Kirkeministeriet har besluttet at igangsætte en revision af Roskilde Lufthavns støjzoner. Med revisionen vil der blive åbnet for nye…

22/08 2025

Ca. 23 mio. kr. er afsat til projekter, der skal være med til at understøtte liv og udvikling i de danske landdistrikter og på de små øer.

21/08 2025

Vinderen af Landdistriktsprisen 2025 bliver kåret på årets Landdistriktskonference på Fuglsøcentret ved Mols Bjerge den 22. september.

19/08 2025

Salmedigter Hans Anker Jørgensen, organist og koncertorganist Tina Christiansen og sanger, sangskriver og salmedigter Jonas H. Petersen modtog i dag…

03/07 2025

I dag lander en positiv besked i indbakken hos 59 ansøgere fra hele landet om støtte fra Landdistriktspuljen

01/07 2025

Det Nationale Turismeforum har tiltrådt VisitDenmarks anbefaling om en ny prioritering af den internationale markedsføring af Danmark som rejsemål.