Tre ud af fire danskere er fortsat medlemmer af folkekirken. Men der er flere, der forlader folkekirken ved udmelding eller dødsfald, end der er nye, der bliver døbt eller melder sig ind. Dermed falder folkekirkens medlemstal, om end i et lavere tempo end i de seneste to år.

Det viser nye statistiske tal om folkekirken fra Danmarks Statistik.

- Vores danske folkekirke skiller sig heldigvis ud fra mange af vores nabolande ved en meget høj medlemsandel. Og andelen er jo endnu højere, hvis tager man højde for, at vi har fået mange nye medborgere, som ikke er eller bliver medlemmer af folkekirken, siger Kirkeminister Mette Bock (LA) og fortsætter:

- For de mange danskere, der bakker op om og føler sig hjemme i folkekirken, er der samtidig grund til at tænke på fremtiden. For uden folk ingen kirke. Folkekirken har før som nu barnedåben som grundsten, og også moderne forældre skylder sig selv at tage stilling til, om de ønsker, at deres børn skal være en del af den danske folkekirkes fællesskab.

I alt 15.433 meldte sig ud af folkekirken i 2017. Det er markant færre end i 2016, hvor tallet var oppe på 24.728 udmeldte. Med 22 procent af udmeldelserne er der i Københavns Stift flest, der har sagt farvel til folkekirken. København er i forvejen stiftet med den laveste medlemsandel: 57,6 procent af københavnerne var medlemmer af folkekirken ved begyndelsen af 2018. I Viborg stift, hvor medlemsandelen er højest, er 84,6 procent af befolkningen medlemmer af folkekirken.

Samlet er andelen af danske børn, der bliver døbt inden de fylder 1 år, faldet fra 61,5 procent sidste år til nu 60,3 procent. Den faldende dåbsprocent er sammen med en øget befolkningsandel i Danmark af mennesker med et andet trosforhold hovedårsagerne til, at folkekirkens medlemsandel er faldende.

Den samlede medlemsprocent i Danmark var ved indgangen til i år 75,3. Mens faldet i folkekirkens medlemsandel de senest to år har ligget på omkring 1 procentpoint om året, er faldet i år lavere, nemlig 0,6 procentpoint.

En del af opbremsningen i år skyldes dog, at en fejl i indberetningerne til Den ny Kirkebog for perioden 2002-2014 er blevet opdaget og rettet. Fejlen har betydet, at et mindre antal døbte børn om året ikke er blevet korrekt registreret som medlemmer af folkekirken. Det drejer sig om børn, der allerede før dåben var navngivet og på det tidspunkt opført som ikke-medlemmer. Rettelsen øger medlemsstatistikken med i alt ca. 9.000 ekstra folkekirkemedlemmer fordelt over hele perioden. Det ændrer kun medlemsprocenten på anden decimal i de enkelte år, men påvirker altså sammenlagt medlemsprocenten i 2017 med 0,2 procentpoint. De pågældende familier er informeret om den nu korrigerede fejl. 

Nyheden er korrigeret den 21. februar kl. 15,45, idet sætningen: "Københavns Stift er til gengæld det eneste, der kan fremvise en marginalt stigende dåbsprocent – den steg fra 39,6 sidste år til nu 39,9" er udgået.