Kristen yoga, videoandagter og ungt kirke-gensyn får støtte

Et lavere dørtrin for unge til kirken, en dåbskampagne og kirken som en af civilsamfundets medborgeraktører.

Det er nogle af hovedoverskrifterne bag de 18 projekter, som Budgetfølgegruppen vedrørende Folkekirkens Fællesfond gennem Folkekirkens Udviklingsfond har besluttet at støtte med samlet knapt to millioner kroner i 2018.

Hovedoverskriften for de støttede projekter er ”Kirken i samfundet” – og der er især fokus på tre hovedtemaer: Fastholdelse af kontakten mellem kirke og unge efter konfirmationsalderen, initiativer der modgår tendensen med den faldende dåbsprocent og den åbne og gæstfri kirke.

Et eksempel på samspillet mellem kirke og civilsamfund finder man i støtten til Grundtvigskirken i København nordvests ”medborgerdag”: Kirken støttes med 100.000 kr. til på en forårsdag i det kommende år at bringe kirke, foreninger og fællesskaber sammen om problemstillinger i området. Medborgerdagens fokus vil især være rettet imod børn og unge.

Projekterne ”På gensyn i kirken” og ”Skabsværket” i hhv. det nordøstlige Fyn og Syd-og Midtfyn støttes begge for på forskellige måder at styrke samarbejdet mellem skoler og kirker i forhold til unge i folkeskolens overbygningsklasser.

Vesterbro Sogns Menighedsråd støttes med 195.000 kroner til en dåbskampagne, der kører i to spor: Dels en decideret kampagne målrettet befolkningsgrupper, folkekirken normalt ikke har kontakt til og dels produktion af en kampagnehåndbog, som det er planen, at også andre sognemenigheder vil kunne bruge i lignende kampagner.

På listen over støttede projekter finder man også ”Kristen yoga i kirken” og ”Video andagter” – det første støttes med 40.000 kroner til en undersøgelse af, hvordan yoga kan benyttes i kirken uden inddragelse af østlig filosofi og religion. Det andet støttes med 150.000 kroner til produktion af video andagter, særligt tilrettelagt for mennesker med fysisk eller psykiske handicap.

Se alle Folkekirkens Udviklingsfonds støttede projekter her. 

Nyhedsarkiv

03/07 2025

I dag lander en positiv besked i indbakken hos 59 ansøgere fra hele landet om støtte fra Landdistriktspuljen

01/07 2025

Det Nationale Turismeforum har tiltrådt VisitDenmarks anbefaling om en ny prioritering af den internationale markedsføring af Danmark som rejsemål.

25/06 2025

I januar 2024 blev en undersøgelse af det psykosociale arbejdsmiljø i folkekirken offentliggjort. Resultaterne er baseret på svar fra 7.570 ansatte i…

17/06 2025

Ministeren for byer og landdistrikter inviterer til årets landdistrikts-konference, hvor der sættes fokus på Byer og land i forandring: Perspektiver…

02/06 2025

Det skal belønnes, når kommuner tager ansvar for, at vi kan producere mere grøn strøm. Derfor er regeringen nu klar med et tilskud til de kommuner og…

21/05 2025

Minister for byer og landdistrikter, kirkeminister og minister for nordisk samarbejde Morten Dahlin går på forældreorlov den 26. maj 2025.