Kirker får millioner til tiltrængte istandsættelser

Fra en af Danmarkshistoriens ældste kirkebyggerier over kirke-inventar fra barok og renæssance til restaurering af kobbertag på pragtkirke af enestående national betydning – støtten fra Kirkeistandsættelsesordningen har i årets tildelinger berøring med hele landets kirkehistorie.

Støtten tildeles af kirkeministeren i samarbejde med Nationalmuseet, og i alt bliver der givet ca. 14,5 mio. kroner i støtte.

Kirkeminister Joy Mogensen glæder sig over, at årets tildelinger rammer meget bredt – både hvad angår geografi og projektbeskrivelser:

- Der er med tildelingerne både støtte til middelalderkirker i tyndt befolkede områder, pragtkirker midt inde i byen, ydre bygningsdele og uerstatteligt inventar af enestående, kulturhistorisk betydning. Det afspejler bredden i kirkens tilstedeværelse i Danmark.

Som den højest prioriterede blandt årets 16 ansøgninger går omtrent 185.000 kr. til Ulfborg Kirke til istandsættelse af kirkens lektorieprædikestol. Beløbet er ganske vist det tredjelaveste beløbsmæssigt, men Nationalmuseet har vurderet istandsættelsen som absolut støtteværdig.

Der findes i dag kun få tilbageværende lektoriepædikestole, hvor de i slutningen af 1500-tallet var ret almindelige over hele landet.

I en anden tildeling gives 762.000 kr. til Hunderup Kirke, som i hele i sit indre er stærkt præget af sit tilhørsforhold til flere generationer af herregårdsejere. Her er konservering og restaurering af både et gravmonument for herregårdsejeren Niels Lange og Abel Skielsdatter fra 1569 og marmorepitafiet i koret fundet absolut støtteværdige.

Også kirkernes ydre tilgodeses i årets tildelinger.

Sankt Bendts Kirke i Ringsted har rødder tilbage til landets allertidligste kirkebyggerier, idet der på stedet var en kirke-stenbygning opført så tidligt som 1080. Det er dog kirkens yngre historie, der nu støttes, idet et ca. 100 år gammelt kobbertag på kirkens centrale tårn fremtræder slidt og med flere revner i beklædningen. Udskiftningen af kobbertaget på den eksisterende tagkonstruktion støttes i årets tildelinger med 3 mio. kr.

Med næsten samme beløb (2,9 mio. kr.) støttes Frederiks Kirke – også kendt som Marmorkirken, et kendt indslag i det københavnske gadebillede klos op ad Amalienborg. Ganske vist blev kirkens kendte kuppel istandsat så sent som i 2009, men kuppellanternen blev dengang ikke omfattet af arbejdet, og den fremstår derfor i dag i dårlig stand. 

Støtten fra Kirkeistandsættelsesordningen kan maksimalt udgøre 40% (eller 3 mio. kr.) af de enkelte projekters samlede omkostning.

Se fakta om Kirkeistandsættelsesordningen her.

Se Nationalmuseets begrundelser for støtte-tilkendegivelser her. 

Nyhedsarkiv

03/07 2025

I dag lander en positiv besked i indbakken hos 59 ansøgere fra hele landet om støtte fra Landdistriktspuljen

01/07 2025

Det Nationale Turismeforum har tiltrådt VisitDenmarks anbefaling om en ny prioritering af den internationale markedsføring af Danmark som rejsemål.

25/06 2025

I januar 2024 blev en undersøgelse af det psykosociale arbejdsmiljø i folkekirken offentliggjort. Resultaterne er baseret på svar fra 7.570 ansatte i…

17/06 2025

Ministeren for byer og landdistrikter inviterer til årets landdistrikts-konference, hvor der sættes fokus på Byer og land i forandring: Perspektiver…

02/06 2025

Det skal belønnes, når kommuner tager ansvar for, at vi kan producere mere grøn strøm. Derfor er regeringen nu klar med et tilskud til de kommuner og…

21/05 2025

Minister for byer og landdistrikter, kirkeminister og minister for nordisk samarbejde Morten Dahlin går på forældreorlov den 26. maj 2025.