Høring om lovudkast, der skal forenkle menighedsråds arbejde

En række bestemmelser i menighedsrådsloven skal forenkles og gøres mere tydelige.

 

Det er formålet med et udkast til lovforslag, som Ministeriet for Ligestilling og Kirke nu sender til høring. Lovudkastet er dermed et væsentligt element i regeringens arbejde for, at det skal blive lettere og sjovere at være medlem af et menighedsråd.

 

Lovudkastet lægger bl.a. op til, at menighedsråd får flere muligheder for at gå i samarbejde, uden at der skal udarbejdes en særlig vedtægt for samarbejdet. Det lægger også op til, at to eller flere menighedsråd som led i et samarbejde kan nedsætte et fælles udvalg, uden at skulle have tilladelse til det fra ministeriet.

 

Menighedsråd i små sogne skal desuden lettes ved, at de ikke behøver nedsætte et kirke- og kirkegårdsudvalg, men kan lade disse opgaver varetage af menighedsrådet som helhed.

 

Lovudkastet tager også højde for, at der er sket en stor udvikling med hensyn til hjemmesider og brug af elektronisk kommunikation, siden menighedsrådsloven i 1994 fik sin nuværende form. Denne udvikling afspejles i, at lovudkastet lægger op til, at menighedsrådets bekendtgørelser om, hvem der er valgt til menighedsrådet, og hvornår rådet holder møder, kan ske på sognets hjemmeside. Menighedsråd får desuden mulighed for at beslutte, at materiale til brug for møderne kun skal sendes elektronisk til menighedsrådets medlemmer.

 

Høringsfristen for lovudkastet er tirsdag 19. februar 2013.

 

Se mere om udkastet til lovforslag

Nyhedsarkiv

26/08 2025

By-, Land- og Kirkeministeriet har besluttet at igangsætte en revision af Roskilde Lufthavns støjzoner. Med revisionen vil der blive åbnet for nye…

22/08 2025

Ca. 23 mio. kr. er afsat til projekter, der skal være med til at understøtte liv og udvikling i de danske landdistrikter og på de små øer.

21/08 2025

Vinderen af Landdistriktsprisen 2025 bliver kåret på årets Landdistriktskonference på Fuglsøcentret ved Mols Bjerge den 22. september.

19/08 2025

Salmedigter Hans Anker Jørgensen, organist og koncertorganist Tina Christiansen og sanger, sangskriver og salmedigter Jonas H. Petersen modtog i dag…

03/07 2025

I dag lander en positiv besked i indbakken hos 59 ansøgere fra hele landet om støtte fra Landdistriktspuljen

01/07 2025

Det Nationale Turismeforum har tiltrådt VisitDenmarks anbefaling om en ny prioritering af den internationale markedsføring af Danmark som rejsemål.