Det sidste punktum for et år i reformationens tegn

2017 var et år i Reformationens tegn – et år, hvor det i stor stil blev markeret, at det var 500 år siden, Martin Luther offentliggjorde sine 95 teser mod den katolske kirkes afladshandel.

Der blev afholdt flere end tusind arrangementer i hele Danmark og på Færøerne og i Grønland. Der blev blandt meget andet udgivet bøger, afholdt konferencer, serveret Luther-øl og diskuteret reformation landet rundt.

Nu har Præsidiet for Reformationsjubilæet udgivet sin afrapportering om reformationsmarkeringen.

Kirkeminister Mette Bock ønsker Præsidiet tillykke med veludført arbejde:

- Det er ikke en let opgave at formidle bredt til hele landet om en historisk begivenhed, som i udgangspunktet var et teologisk opgør, men som fik en så bred virkningshistorie, som tilfældet var med Reformationen. Ikke desto mindre lykkedes det i en grad, så jeg vil mene, man skal have anstrengt sig for at undgå at bemærke markeringen af jubilæumsåret. Det er så meget mere glædeligt, fordi Reformationen ikke blot var en historisk begivenhed men et nybrud, hvis virkningshistorie fortsætter i vores tid.

Læs Præsidiet for Reformationsjubilæets afrapportering med tilknyttede bilag her.

Nyhedsarkiv

26/08 2025

By-, Land- og Kirkeministeriet har besluttet at igangsætte en revision af Roskilde Lufthavns støjzoner. Med revisionen vil der blive åbnet for nye…

22/08 2025

Ca. 23 mio. kr. er afsat til projekter, der skal være med til at understøtte liv og udvikling i de danske landdistrikter og på de små øer.

21/08 2025

Vinderen af Landdistriktsprisen 2025 bliver kåret på årets Landdistriktskonference på Fuglsøcentret ved Mols Bjerge den 22. september.

19/08 2025

Salmedigter Hans Anker Jørgensen, organist og koncertorganist Tina Christiansen og sanger, sangskriver og salmedigter Jonas H. Petersen modtog i dag…

03/07 2025

I dag lander en positiv besked i indbakken hos 59 ansøgere fra hele landet om støtte fra Landdistriktspuljen

01/07 2025

Det Nationale Turismeforum har tiltrådt VisitDenmarks anbefaling om en ny prioritering af den internationale markedsføring af Danmark som rejsemål.