Nyhed

Ny sekretariatsbistand ved bispevalg i København

Valgbestyrelsen for bispevalget i Københavns Stift har den 10. maj 2009 anmodet Kirkeministeriet om at udpege et nyt sekretariat.

 

Ministeriet har derfor besluttet, at der til sekretariatsbetjening af valgbestyrelsen, jf. bekendtgørelse om bispevalg § 4, stk. 2, stilles anden bistand til rådighed end personalet ved Københavns stiftsadministration.

 

Sekretariatsbistand til valgbestyrelsen vil derfor blive ydet af stiftsadministrationen i Fyens Stift under ledelse af stiftskontorchef Asger Gewecke.