Nyhed

Høring om andre trossamfund går nu i gang

Hvad mener trossamfund uden for folkekirken om det lovforberedende arbejde, Trossamfundsudvalget er i gang med?

Det spørgsmål søges der nu svar på, for Trossamfundsudvalget har udarbejdet et oplæg til en sammenhængende lovregulering af forholdene for trossamfund uden for folkekirken. Udvalget sender nu oplægget i midtvejshøring.

Trossamfundsudvalget arbejder med spørgsmål om, hvor vidt der skal stilles krav til f.eks. organisering, økonomi og ændrede skatteforhold for trossamfund uden for folkekirken.

I forbindelse med regeringsskiftet i juni 2015 fik Trossamfundsudvalget tilrettet sit kommissorium. Det blev tilføjet, at de andre trossamfund har ret til at blive inddraget og hørt i udvalgets arbejde, og det er det, der nu sikres med midtvejshøringen om oplægget til lovregulering.

Høringssvar bedes indsendt til Kirkeministeriet til e-postadressen: km@km.dk

Høringsfristen er den 30. september 2016 kl. 12.

Link til oplæg

Link til høringsbrev

Link til høringsliste