Nyhed

Bertel Haarder ny kirkeminister

Det mest erfarne medlem af Venstres folketingsgruppe, Bertel Haarder, er søndag den 28. juni udnævnt til ny kirkeminister og kulturminister. Bertel Haarder afløser dermed Marianne Jelved, der også varetog begge ministerposter.

 

Bertel Haarder gør dermed comeback i Kirkeministeriet, hvor han også var minister i perioden 2005-2007. Dengang kombineret med posten som undervisningsminister.

I den seneste folketingsperiode fra 2011 og frem til folketingsvalget den 18. juni 2015 var Bertel Haarder Folketingets næstformand, medlem af Folketingets præsidium og medlem af Kirkeudvalget.

Ministerskiftet fra Marianne Jelved til Bertel Haarder markeres ved en reception mandag den 29. juni i Kirkeministeriet.