Nyhed

Analyse af provsters og præsters lønniveau og lønudvikling

Provster og domprovster har i perioden 1997-2005 haft lidt mindre lønstigninger end kontorchefer i staten.

 

Præster har i perioden haft samme lønudvikling, som de overenskomstansatte akademikere i staten gennemsnitligt har haft.

 

Det viser en teknisk analyse af provsters og præsters lønudvikling i perioden 1997-2005.

 

Analysen er lavet af en arbejdsgruppe med deltagelse af Kirkeministeriet, Personalestyrelsen, Den Danske Præsteforening og Akademikernes Centralorganisation.

 

Gennemsnitslønnen for provster og domprovster var 514.340 kr. i 2005. Hertil kommer et beregnet pensionsbidrag på 15 % af lønrammelønnen, svarende til 75.396 kr.

 

Gennemsnitslønnen for præster var 398.581 kr. i 2005. Hertil kommer et beregnet pensionsbidrag på 15 % af lønrammelønnen, svarende til 52.532 kr.

 

I analysen gøres der desuden rede for økonomien i forbindelse med forskellige forhold, der er knyttet til ansættelsen som præst eller provst, bl.a. tjenesteboliger, telefon, kontorholdsgodtgørelse og flyttegodtgørelse.

 

 

Provster og præster - Lønniveau og lønudvikling 1997-2005 - RTF

 

Bilag 8 Oplysninger om den enkelte tjenestebolig fordelt på stifter - Excel