Stillingsopslag:

Vi søger en varm og positiv sognepræst med lyst til at udvikle kirkelivet i Aastrup Sogn – og diakonien i hele stiftet. Stillingen er 50 % sognepræst, 50% diakonikoordinator. (NY)

En stilling som 50% sognepræst (kbf) i Aastrup pastorat, Falster Provsti, i Lolland-Falsters Stift er ledig til besættelse fra den 1. januar 2026. Til stillingen er der knyttet enbistandsforpligtigelse på 50% som diakonikoordinator til Lolland-Falsters Stift.

Stillingen er lønindplaceret i løngruppe 1 i aftale om aflønning af tjenestemandsansatte præster i Folkekirken.

Ud over selve lønnen ydes et rådighedstillæg med et afrundet grundbeløb pr. 31. marts 2012 for en fuldtidsstilling på kr. 43.000,00 årligt.

Stillingen er omfattet af reglerne om Ny Løn, hvorfor det er muligt at ønske en lønforhandling.

Stillingen er en fuldtidsstilling.

Der er knyttet tjenestebolig til stillingen, som er beliggende i Moseby. Boligbidrag vil blive fastsat ved vurdering.

Embedsbeskrivelsen kan du læse på stifts hjemmeside www.lfstift.dk

Eksamenspapirer og attest fra Pastoralseminariet bedes vedlagt ansøgningen.

Hvis du indstilles til stillingen, vil der blive indhentet børneattest.

Både mænd og kvinder opfordres til at søge stillingen.

Er det første gang du søger embede i Lolland-Falsters Stift, bedes du kontakte biskoppens sekretær Louise V. Andersen på tlf. 54840711 eller LVA@KM.DK for at aftale et tidspunkt for en samtale med biskop Marianne Gaarden.

 

Ansøgningen skal stiles til By-, Land- og Kirkeministeriet, men skal sendes til biskoppen over Lolland-Falsters Stift pr. mail til: LFSTIFT@KM.DK og ansøgningen skal være biskoppen i hænde senest opslagets udløbsdato kl. 15.00.