Stillingen som sognepræst i Tjæreby-Venslev-Sdr. Bjerge Pastorat, Slagelse Provsti skal besættes midlertidigt ved konstitution.
Der er til stillingen knyttet en 25% bistandsforpligtelse til Slagelse Provsti.
Konstitutionen sker for 3 år og ophører 31. december 2028.
Stillingen er en fuldtidsstilling.
Som ny sognepræst får du et introduktionsforløb, hvor du får en mentor, der guider dig igennem i den første tid i embedet og sætter dig nærmere ind i de forskellige arbejdsopgaver, der er for en præst.
På Præsteforeningens Jobportal og medlemsblad kan du læse embedsbeskrivelsen fra menighedsrådet. Her kan du læse om sognet og om, hvilke tanker, menighedsrådet gør sig om det ledige embede.
Har du lyst til at læse mere om hvordan kirkelivet m.v. er i sognet, kan vi anbefale, at du orienterer dig på sognets hjemmeside.
Link til sognets hjemmeside: www.tjaerebysogn.dk
Ansættelse og aflønning sker i henhold til den gældende overenskomst for akademikere i staten med tilhørende protokollat.
Ud over selve lønnen ydes et rådighedstillæg med et afrundet grundbeløb pr. 31. marts 2012 for en fuldtidsstilling på kr. 43.000,00 årligt.
Du vil også få et særligt tillæg med et afrundet grundbeløb pr. 31. marts 2012 på kr. 11.100,00 årligt for en fuldtidsstilling.
Stillingen er omfattet af reglerne om Ny Løn, hvorfor det er muligt at ønske en lønforhandling.
Der er ikke knyttet nogen tjenestebolig til stillingen.
Det forudsættes, at ansøgere har kørekort til almindelig bil (B) og er villig til at bruge egen bil i jobbet.
Er du endnu ikke ordineret, bedes du sende kopi af eksamenspapirer og attest fra Pastoralseminariet sammen med din ansøgning.
Hvis du indstilles til stillingen, vil der blive indhentet børneattest.
Både mænd og kvinder opfordres til at søge stillingen.
Er du interesseret i stillingen og ønsker at sende en ansøgning, bedes du kontakte både menighedsråd og provst for at aftale et tidspunkt for et besøg og en samtale, inden ansøgningsfristen udløber.
Er det første gang du søger embede, bedes du kontakte biskoppens sekretær for at aftale et tidspunkt for en samtale med biskop Ulla Thorbjørn Hansen, ligeledes inden ansøgningsfristen udløber.
Ansøgningen skal stiles til Kirkeministeriet, men skal sendes til biskoppen over Roskilde Stift pr. mail til: kmros@km.dk og ansøgningen skal være biskoppen i hænde senest 3. november 2025 kl. 15.00.
Kontaktoplysninger MR-formand Uffe Schiøtt
Telefon: 22 28 33 55 - E-mail: uffevincentz@hotmail.com
Kontaktoplysninger provst Stefan Lamhauge Hansen, Slagelse Provsti
Telefon 51770166 ∙ E-mail: stha@km.dk
Kontaktoplysninger Roskilde Stift
Telefon 4638 1920 ∙ E-mail: kmros@km.dk
Opslag af stillingen: 14. oktober 2025
Ansøgningsfrist: 3. november 2025