Stillingsopslag:

KBF sognepræst til Sandved Pastorat i Næstved Provsti (NY)

Sognepræst i Sandved Pastorat, Næstved Provsti, Roskilde Stift

Stillingen som tjenestemandsansat sognepræst i Sandved Pastorat, Næstved Provsti er ledig til besættelse.

Til stillingen er knyttet en forpligtelse som kirkebogsfører og begravelsesmyndighed.

Stillingen er en fuldtidsstilling.

Som ny sognepræst får du et introduktionsforløb, hvor du får en mentor, der guider dig igennem i den første tid i embedet og sætter dig nærmere ind i de forskellige arbejdsopgaver, der er for en præst.

I Præsteforeningens medlemsblad kan du læse embedsbeskrivelsen fra menighedsrådet. Her kan du læse om Pastoratet og om, hvilke tanker, menighedsrådet gør sig om det ledige embede.

Har du lyst til at læse mere om Sandved Pastorat og hvordan kirkelivet m.v. er i sognene, kan vi anbefale, at du orienterer dig på pastoratets hjemmeside.

Stillingen er omfattet af Bekendtgørelse af lov om ansættelse i stillinger i folkekirken m.v. (LBK nr. 864 af 25/6/2013)

Stillingen aflønnes efter løngruppe 1 i aftale om aflønning af tjenestemandsansatte præster i Folkekirken.

Ud over selve lønnen ydes et rådighedstillæg med et afrundet grundbeløb pr. 31. marts 2012 for en fuldtidsstilling på kr. 43.000,00 årligt. Ved deltidsansættelse vil der ske beregning af tillægget i forhold til ansættelseskvoten.

Der er til stillingen knyttet et varigt belastningstillæg på kr. 32.000,- årligt (marts 2012 niveau). På grundlag af belastningen og antallet af medlemmer af folkekirken.

Stillingen er omfattet af reglerne om Ny Løn, hvorfor det er muligt at ønske en lønforhandling.

Der er knyttet tjenestebolig til stillingen. Tjenesteboligen ligger på adressen Hårslevvej 27A, 4262 Sandved.

Det forudsættes, at ansøgere har kørekort til almindelig bil (B) og er villig til at bruge egen bil i jobbet.

Er du endnu ikke ordineret, bedes du sende kopi af eksamenspapirer og attest fra Pastoralseminariet sammen med din ansøgning.

Hvis du indstilles til stillingen, vil der blive indhentet børneattest.

Både mænd og kvinder opfordres til at søge stillingen.

Er du interesseret i stillingen og ønsker at sende en ansøgning, bedes du kontakte både menighedsråd og provst for at aftale et tidspunkt for et besøg og en samtale, inden ansøgningsfristen udløber.

 

Er det første gang du søger embede, bedes du kontakte biskoppens sekretær for at aftale et tidspunkt for en samtale med biskop Ulla Thorbjørn Hansen, ligeledes inden ansøgningsfristen udløber.

Ansøgningen skal stiles til Kirkeministeriet, men skal sendes til biskoppen over Roskilde Stift pr. mail til: kmros@km.dk, og ansøgningen skal være biskoppen i hænde senest 9. juni kl. 15.00.

Kontaktoplysninger MR-formand Ulla Petersen
Telefon 24 64 10 56 ∙ E-mail: ullaap61@gmail.com

Kontaktoplysninger provst Anna Helleberg Kluge, Næstved Provsti
Telefon 31 36 21 05 ∙ E-mail: ahe@km.dk

Kontaktoplysninger vikarpræst Alexander Schultz
Telefon 52 70 61 23 ∙ E-mail: alsc@km.dk  

Kontaktoplysninger Roskilde Stift
Telefon 46 38 19 20∙ E-mail: kmros@km.dk

Opslag af stillingen:            20. maj 2025
Ansøgningsfrist:                  9. juni 2025