Stillingen som tjenestemandsansat døvepræst i Døvemenigheden Øst for Storebælt er ledig til besættelse den 1. september 2025 eller snarest derefter.
Stillingen er en fuldtidsstilling. Til stillingen er knyttet en forpligtelse som kirkebogsfører og begravelsesmyndighed.
Der er ikke knyttet tjenestebolig til stillingen.
Som ny sognepræst får du et introduktionsforløb, hvor du får en mentor, der guider dig igennem i den første tid i embedet og sætter dig nærmere ind i de forskellige arbejdsopgaver, der er for en præst.
Hvis du ikke kan tegnsprog, skal du være indstillet på, at tegnsprogsuddannelse skal være gennemført inden indtrædelse i stillingen.
På Præsteforeningens jobportal kan du læse embedsbeskrivelsen fra menighedsrådet. Her kan du læse om døvemenigheden og om, hvilke tanker, menighedsrådet gør sig om det ledige embede.
Embedsbeskrivelsen kan også læses på Københavns Stifts hjemmeside: https://www.kobenhavnsstift.dk/ledige-stillinger
Har du lyst til at læse mere om døvemenigheden og Døves Kirke kan du også orientere dig på: https://www.doveskirke.dk/
Stillingen er omfattet af Bekendtgørelse af lov om ansættelse i stillinger i folkekirken m.v. (LBK nr. 864 af 25/6/2013)
Stillingen aflønnes efter løngruppe 3 i aftale om aflønning af tjenestemandsansatte præster i Folkekirken. Det er en forudsætning for indplacering i LG 3, at den, der ansættes, har gennemført den obligatoriske efteruddannelse eller NY PRÆST.
Ud over selve lønnen ydes et rådighedstillæg med et afrundet grundbeløb pr. 31. marts 2012 for en fuldtidsstilling på kr. 43.000,00 årligt.
Stillingen er omfattet af reglerne om Ny Løn, hvorfor det er muligt at ønske en lønforhandling.
Er du endnu ikke ordineret, bedes du sende kopi af eksamenspapirer og attest fra Pastoralseminariet sammen med din ansøgning.
Hvis du indstilles til stillingen, vil der blive indhentet børneattest.
Både mænd og kvinder opfordres til at søge stillingen.
Er du interesseret i stillingen og ønsker at sende en ansøgning, bedes du kontakte både menighedsråd og døveprovst for at aftale et tidspunkt for et besøg og en samtale, inden ansøgningsfristen udløber.
Er det første gang du søger embede, bedes du kontakte biskoppens sekretær for at aftale et tidspunkt for en samtale med biskop Peter Skov-Jakobsen inden menighedsrådet afholder orienteringsmøde.
Ansøgningen skal stiles til Kirkeministeriet, men skal sendes til biskoppen over Københavns Stift pr. mail til: KMKBH@KM.DK Ansøgningen skal være biskoppen i hænde senest den 9. juni 2025 kl. 15:00.
Kontaktoplysninger menighedsrådsformand Kristin Martinsen, Døvemenigheden Øst for Storebælt
E-mail: kristin.mar@hotmail.com ∙ Telefon 31 15 62 13 (SMS og evt. videoopkald efter aftale)
Kontaktoplysninger døveprovst Ulrik Overgaard, Døveprovstiet
Telefon 29 40 85 74 ∙ E-mail: UO@KM.DK
Kontaktoplysninger Københavns Stift
Telefon 33 47 65 00 ∙ E-mail: KMKBH@KM.DK
Kontaktoplysninger biskop Peter Skov-Jakobsen
v/bispesekretær Dorte Laurberg Vedel
Telefon 33 47 65 00 ∙ E-mail: KMKBH@KM.DK