Den koptiske pave besøger Danmark

Overhovedet for verdens ældste kirkesamfund – den koptisk-ortodokse kirke – gæster Danmark i dagene fra den 12. til den 14. september 2015. Den koptiske kirkes pave Tawadros II repræsenterer de 7-10 procent af den egyptiske befolkning på ca. 87 millioner mennesker, der tilhører den koptiske kirke. Kopterne udgør det største kristne mindretal i Mellemøsten og Nordafrika.

Under den forhenværende koptiske paves besøg i Danmark i 1993 blev den koptiske menigheds kirke i Høje-Taastrup indviet. Menigheden har i dag omkring 400 medlemmer og blev oprettet af egyptiske indvandrere, der kom til Danmark i 70erne.

Pave Twadros II vil også besøge kirken.

Kirkeminister Bertel Haarder ser frem til pavens besøg:

- Regeringen arbejder for at fremme religions-og trosfrihed, der er under stigende pres i store dele af verden. Vi har et særligt fokus på kristne mindretals vilkår p.gr.a. den stigende undertrykkelse af kristne mindretal i en række lande. Jeg ser derfor frem til at drøfte den aktuelle situation for det koptiske mindretal i Egypten og regionen med paven for den koptiske kirke, siger Bertel Haarder.

Mandag skal paven i audiens hos H.M. Dronning Margrethe på Amalienborg og bagefter hos statsminister Lars Løkke Rasmussen på Marienborg.

Pressen har mulighed for at møde paven og kirkeminister Bertel Haarder ved et pressemøde i Kirkeministeriet.

Det foregår mandag den 14. september kl. 9,45-10,10 i Kirkeministeriets store mødesal, Frederiksholms Kanal 21, 1220 København K.

Forhåndstilmelding til informationskonsulent Simon Ankjær Andersen, 33923928 el. mobil 93587546. mail: siaa@km.dk.

 

 

 

Nyhedsarkiv

26/08 2025

By-, Land- og Kirkeministeriet har besluttet at igangsætte en revision af Roskilde Lufthavns støjzoner. Med revisionen vil der blive åbnet for nye…

22/08 2025

Ca. 23 mio. kr. er afsat til projekter, der skal være med til at understøtte liv og udvikling i de danske landdistrikter og på de små øer.

21/08 2025

Vinderen af Landdistriktsprisen 2025 bliver kåret på årets Landdistriktskonference på Fuglsøcentret ved Mols Bjerge den 22. september.

19/08 2025

Salmedigter Hans Anker Jørgensen, organist og koncertorganist Tina Christiansen og sanger, sangskriver og salmedigter Jonas H. Petersen modtog i dag…

03/07 2025

I dag lander en positiv besked i indbakken hos 59 ansøgere fra hele landet om støtte fra Landdistriktspuljen

01/07 2025

Det Nationale Turismeforum har tiltrådt VisitDenmarks anbefaling om en ny prioritering af den internationale markedsføring af Danmark som rejsemål.