Stillingen som tjenestemandsansat sognepræst i Hee-No Pastorat, Ringkøbing Provsti er ledig til besættelse den 1. januar 2025 eller snarest derefter.
Til stillingen er knyttet en forpligtelse som kirkebogsfører og begravelsesmyndighed.
Ud over sognepræstestillingen i Hee-No Pastorat er der en forpligtelse til at yde bistand på 45 % til Rindum Pastorat. Vedr. denne forpligtelse vil der blive udarbejdet et regulativ, som nærmere forklarer, hvad bistanden indebærer.
Stillingen er en fuldtidsstilling.
Som ny sognepræst får du et introduktionsforløb, hvor du får en mentor, der guider dig igennem i den første tid i embedet og sætter dig nærmere ind i de forskellige arbejdsopgaver, der er for en præst.
Har du lyst til at læse mere om Hee, No og Rindum Sogne og hvordan kirkelivet m.v. er i sognene, kan vi anbefale, at du orienterer dig på sognenes hjemmesider: Rindum sogn | Rindum kirke
Embedsbeskrivelsen kan du læse på Ribe Stifts hjemmeside Ribe Stift: Ledige stillinger og via Stiftets Facebook-side.
Stillingen er omfattet af Bekendtgørelse af lov om ansættelse i stillinger i folkekirken m.v. (LBK nr. 864 af 25/6/2013)
Stillingen aflønnes efter løngruppe 1 i aftale om aflønning af tjenestemandsansatte præster i Folkekirken.
Ud over selve lønnen ydes et rådighedstillæg med et afrundet grundbeløb pr. 31. marts 2012 for en fuldtidsstilling på kr. 43.000,00 årligt. Ved deltidsansættelse vil der ske beregning af tillægget i forhold til ansættelseskvoten.
Stillingen er omfattet af reglerne om Ny Løn, hvorfor det er muligt at ønske en lønforhandling.
Der er knyttet tjenestebolig til stillingen. Tjenesteboligen ligger på adressen I C Christensens Vej 16, Hee, 6950 Ringkøbing.
Boligbidraget for tjenesteboligen excl. udgifter til el, vand og varme udgør på nuværende tidspunkt kr. 3.010,00.
Det forudsættes, at ansøgere har kørekort til almindelig bil (B) og er villig til at bruge egen bil i jobbet.
Er du endnu ikke ordineret, bedes du sende kopi af eksamenspapirer og attest fra Pastoralseminariet sammen med din ansøgning.
Hvis du indstilles til stillingen, vil der blive indhentet børneattest.
Både mænd og kvinder opfordres til at søge stillingen.
Er du interesseret i stillingen og ønsker at sende en ansøgning, bedes du kontakte både menighedsråd og provst for at aftale et tidspunkt for et besøg og en samtale, inden ansøgningsfristen udløber.
Er det første gang du søger embede, bedes du kontakte biskoppens sekretær for at aftale et tidspunkt for en samtale med biskop Elof Westergaard, inden menighedsrådet afholder orienteringsmøde.
Ansøgningen skal stiles til Kirkeministeriet, men skal sendes til biskoppen over Ribe Stift pr. mail til: kmrib@km.dk, og ansøgningen skal være biskoppen i hænde senest opslagets udløbsdato kl. 15.00.
Kontaktoplysninger MR-formand Anne Katrine Damgaard Nielsen, Hee og No Sogne
Telefon 23 60 36 58 ∙ E-mail: 8752@sogn.dk
Kontaktoplysninger MR-formand Tage Høj Kristiansen, Rindum Sogn
Telefon 22 42 60 33 ∙ E-mail: 8750@sogn.dk
Kontaktoplysninger provst Margrethe Dahlerup Koch, Ringkøbing Provsti:
Telefon 40 13 64 32 ∙ E-mail: ringkoebing.provsti@km.dk
Kontaktoplysninger Ribe Stift
Telefon 75 42 18 00∙ E-mail: kmrib@km.dk
Kontaktoplysninger biskop Elof Westergaard,
v/bispesekretær Dorte Ib:
Telefon 40 11 80 92∙ E-mail: kmrib@km.dk