Kirkegården: Begravelsesplads for alle

Religionsfrihed og kirkegårde

Grundlæggende er det en samfundsopgave at sørge for, at der er begravelsespladser. Men det danske samfund har i århundreder overladt det til folkekirken at løse denne samfundsmæssige opgave med sine kirkegårde. Staten driver ikke selv begravelsesvæsen og giver heller ikke økonomisk tilskud til det. Staten har heller ikke pålagt andre offentlige myndigheder som kommuner eller amter at sørge for det. Begravelseslovens § 16, stk. 1, giver mulighed for, at der kan anlægges kommunale begravelsespladser, der ikke indvies, og som ikke kommer til at høre til folkekirken. Men det er op til kommunerne at afgøre, om de vil gøre det, og der er ikke blevet anlagt sådanne begravelsespladser. I de større byer, hvor kommunerne har ansvaret for kirkegårdene, er der tale om, at kommunerne bestyrer folkekirkelige kirkegårde.

Folkekirkens kirkegårde er således med meget få undtagelser de eneste steder, hvor det er muligt at blive begravet. Derfor har alle, uanset deres forhold til folkekirken, ret til at blive begravet på kirkegården i det sogn, hvor de har boet, eller i et sogn, som de har haft særlig tilknytning til. De eneste, som ikke har denne ret, er de meget få, som er medlemmer af et andet trossamfund, der har egen kirkegård i deres bopælssogn.

Reglerne om adgangen til at blive begravet på folkekirkens kirkegårde beskrives nærmere i kapitel 2, Generelle regler for kirkegårde.

Folkekirken har godt 2.100 kirkegårde. De fleste tilhører de enkelte sogne og har menighedsrådet som kirkegårdsbestyrelse. Nogle kirkegårde tilhører flere sogne i fællesskab og har derfor en fælles kirkegårdsbestyrelse, som er valgt af sognenes menighedsråd.

Folkekirkens samlede udgifter ved at drive kirkegårdene var i 1994 på 883 mio. kr. Heraf blev 655 mio. kr. dækket af kirkeskat. 223 mio. kr. blev dækket ved betaling for brugsret og for arbejde i forbindelse med begravelse samt for vedligeholdelse.

I 11 af de største byer bestyres og drives folkekirkens kirkegårde af kommunen. Udgifterne ved disse kirkegårde betales over kommuneskatten i den udstrækning, de ikke dækkes af betaling for brugsret m.v. Disse kommuner har tilsammen nettoudgifter til kirkegårde på godt 100 mio. kr.