Kirkegården: Begravelsesplads for alle

Kirkegården for alle


Den frihed, som trossamfund uden for folkekirken har til at etablere egne kirkegårde (begravelsespladser), er kun blevet brugt i yderst beskedent omfang.

Tre trossamfund, som fik særlig tilladelse til at virke i Danmark, før der blev indført religionsfrihed, har egne kirkegårde. Det er Det mosaiske Troessamfund, Den reformerte Kirke i Fredericia og Brødremenigheden i Christiansfeld. Desuden har enkelte evangelisk-lutherske frimenigheder anlagt kirkegårde ved deres kirker.

Et trossamfund uden for folkekirken bestemmer selv, hvem der kan blive begravet på trossamfundets kirkegård, og hvilke skikke der skal følges ved begravelsen.

Der er flere grunde til, at trossamfundene kun i få tilfælde har anlagt egne kirkegårde:

For det første var næsten alle trossamfund i Danmark indtil for ca. 25 år siden kristne kirker. Deres medlemmer har aldrig haft problemer med at blive begravet på en kirkegård, der tilhører folkekirken, og som er kristent indviet jord.

For det andet er de enkelte kirkegårde ikke blot blevet betragtet som folkekirkens, men som sognenes. Det har derfor været naturligt at blive begravet på dem uanset ens holdning til folkekirken.

I de seneste år er der begyndt at fremkomme ønsker om, at der bliver etableret andre begravelsespladser. Ønskerne kommer fra muslimer, for hvem der er religiøse problemer forbundet med at blive begravet på en kristen kirkegård. At ønskerne først er begyndt at komme frem i de seneste år, skyldes, at muslimerne i Danmark i en del år først og fremmest var gæstearbejdere. De ønskede normalt at blive begravet i hjemlandet. Der er fortsat en del, bl.a. af tyrkisk afstamning, som vælger dette.

Efterhånden ønsker stadigt flere muslimer imidlertid at blive begravet i Danmark. Det drejer sig både om mennesker, der er kommet hertil som gæstearbejdere, men nu er bosat permanent her i landet, om deres efterkommere, om andre indvandrere og deres efterkommere og om flygtninge. Nogle af dem har ikke mulighed for at vende tilbage til hjemlandet og blive begravet der.

Muslimske menigheder kan som andre trossamfund få tilladelse til at anlægge egne begravelsespladser. Der blev for nogle år siden arbejdet på at få etableret en muslimsk begravelsesplads. Det blev imidlertid ikke gennemført, fordi det ønskede areal ifølge en regionsplan skulle bruges til andre formål.

Tilladelser til at anlægge en begravelsesplads gives af Kirkeministeriet, men initiativet skal tages af det trossamfund, som ønsker den. Trossamfundet skal selv skaffe et areal, hvor begravelsespladsen kan anlægges, og skal selv betale udgifterne til såvel køb som anlæg af pladsen.

En tilladelse forudsætter, at sundhedsmyndighederne finder det pågældende areal egnet til begravelser, og at der er udarbejdet en lokalplan for området. Desuden skal der laves en vedtægt med regler for bestyrelse og benyttelse af samt tilsyn med begravelsespladsen. Tilladelsen kan også betinges af, at der stilles sikkerhed for, at begravelsespladsen kan blive vedligeholdt.

Folkekirken kan eventuelt yde muslimerne i Danmark en hjælp med hensyn til egnede arealer. Nogle af folkekirkens store kirkegårde råder over ret betydelige arealer, der på et tidspunkt i lokalplanerne er blevet udlagt til kirkegårde, men som folkekirken nu kan forudse ikke selv at få brug for. Sådanne arealer kan, hvis såvel kirkegårdsbestyrelser som muslimer ønsker det, bruges til etablering af muslimske begravelsespladser.

Folkekirken kan desuden på sine kirkegårde anlægge særlige afdelinger til brug for medlemmer af andre trossamfund. Dette uddybes i kapitel 4.


Sidst opdateret: 5. juni 2002