Kirkegården: Begravelsesplads for alle
Kirkegården for alle
Den frihed, som trossamfund
uden for folkekirken har til at etablere egne kirkegårde
(begravelsespladser), er kun blevet brugt i yderst beskedent omfang.
Tre trossamfund, som fik særlig tilladelse til at virke
i Danmark, før der blev indført religionsfrihed,
har egne kirkegårde. Det er Det mosaiske Troessamfund,
Den reformerte Kirke
i Fredericia og Brødremenigheden
i Christiansfeld. Desuden har enkelte evangelisk-lutherske frimenigheder
anlagt kirkegårde ved deres kirker.
Et trossamfund uden for folkekirken bestemmer selv, hvem der kan
blive begravet på trossamfundets kirkegård, og hvilke
skikke der skal følges ved begravelsen.
Der er flere grunde til, at trossamfundene kun i få tilfælde
har anlagt egne kirkegårde:
For det første var næsten alle trossamfund i Danmark
indtil for ca. 25 år siden kristne kirker. Deres medlemmer
har aldrig haft problemer med at blive begravet på en kirkegård,
der tilhører folkekirken, og som er kristent indviet jord.
For det andet er de enkelte kirkegårde ikke blot blevet
betragtet som folkekirkens, men som sognenes. Det har derfor
været naturligt at blive begravet på dem uanset ens
holdning til folkekirken.
I de seneste år er der begyndt at fremkomme ønsker
om, at der bliver etableret andre begravelsespladser.
Ønskerne kommer fra muslimer, for hvem der er religiøse
problemer forbundet med at blive begravet på en kristen
kirkegård. At ønskerne først er begyndt at
komme frem i de seneste år, skyldes, at muslimerne i Danmark
i en del år først og fremmest var gæstearbejdere.
De ønskede normalt at blive begravet i hjemlandet. Der
er fortsat en del, bl.a. af tyrkisk afstamning, som vælger
dette.
Efterhånden ønsker stadigt flere muslimer imidlertid
at blive begravet i Danmark. Det drejer sig både om mennesker,
der er kommet hertil som gæstearbejdere, men nu er bosat
permanent her i landet, om deres efterkommere, om andre indvandrere
og deres efterkommere og om flygtninge. Nogle af dem har ikke
mulighed for at vende tilbage til hjemlandet og blive begravet
der.
Muslimske menigheder kan som andre trossamfund få tilladelse
til at anlægge egne begravelsespladser. Der blev for nogle
år siden arbejdet på at få etableret en muslimsk
begravelsesplads. Det blev imidlertid ikke gennemført,
fordi det ønskede areal ifølge en regionsplan skulle
bruges til andre formål.
Tilladelser til at anlægge en begravelsesplads
gives af Kirkeministeriet, men initiativet skal tages af det trossamfund,
som ønsker den. Trossamfundet skal selv skaffe et areal,
hvor begravelsespladsen kan anlægges, og skal selv betale
udgifterne til såvel køb som anlæg af pladsen.
En tilladelse forudsætter, at sundhedsmyndighederne finder
det pågældende areal egnet til begravelser, og at
der er udarbejdet en lokalplan for området. Desuden skal
der laves en vedtægt med regler for bestyrelse og benyttelse
af samt tilsyn med begravelsespladsen. Tilladelsen kan også
betinges af, at der stilles sikkerhed for, at begravelsespladsen
kan blive vedligeholdt.
Folkekirken kan eventuelt yde muslimerne i Danmark en hjælp
med hensyn til egnede arealer. Nogle af folkekirkens store kirkegårde
råder over ret betydelige arealer, der på et tidspunkt
i lokalplanerne er blevet udlagt til kirkegårde, men som
folkekirken nu kan forudse ikke selv at få brug for. Sådanne
arealer kan, hvis såvel kirkegårdsbestyrelser som
muslimer ønsker det, bruges til etablering af muslimske
begravelsespladser.
Folkekirken kan desuden på sine kirkegårde anlægge
særlige afdelinger til brug for medlemmer af andre trossamfund.
Dette uddybes i kapitel 4.
|