Kære chefredaktør Bjerager


Kristeligt Dagblad, den 2. oktober 2004
Af kirkeminister Tove Fergo (V)

Tak for dit spørgsmål til mig her i Politiken den 14. september 2004.

I din leder her i Kristeligt Dagblad den 30.september efterlyser du, at kirkeministeren og folketingets kirkepolitikere tager initiativ til en debat om folkekirkens demokrati og organisation, herunder menighedsrådenes fremtidige arbejdsopgaver.

Vågn op Bjerager. Allerede før sommerferien udsendte jeg debatoplægget "Én folkekirke - men tæt på" til alle landets menighedsråd. Siden er debatoplægget sendt til højskoler og aftenskoler over hele landet, og der er åbnet en debatforum www.kirketinget.dk, hvor alle interesserede kan læse debatoplægget og komme med indlæg.

"Én folkekirken - men tæt på" lægger lige præcis op til en bred folkelig debat om folkekirkens fremtidige demokratiske styring og menighedsrådenes mulighed for mere indflydelse. Debatten er således i fuld gang, og Kirkeministeriet modtager meget gerne kommentarer og forslag vedr. debatoplægget indtil udgangen af oktober 2004.

Sidst opdateret: 7. oktober 2004