Fællesfonden

Årsrapport 2002


Tilbage

14. Diverse tilskud

14.1 Færøerne

Tabel 14-1

Fællesfonden ydede i 2002 et tilskud til Færøernes Stift på 6,295 mio. kr. (Tabel 14-1) Tilskuddet var ca. 2,5 mio. kr. mindre end året før. Forskellen blev dækket ind af en opsparet egenkapital i stiftet.

For Færøernes Stift gælder ligesom i de 10 danske stifter, at staten via bevilling på finansloven dækker biskoppens løn fuldt ud og desuden dækker 40 procent af lønnen til domprovsten og præsterne samt den fulde udgift ved pension til biskop, domprovst og præster.

Fællesfondens tilskud dækker for det første 60 procent af lønnen til domprovst og præster, øvrige udgifter vedrørende domprovsten og præsterne samt den fulde løn til en specialpræstestilling med en kvote på 90 %.

Desuden dækkes udgifterne ved stiftsadministration, mellemkirkeligt arbejde og provstiudvalgsudgifter.

Fællesfondens tilskud dækker også udgifter ved præsteboliger, som i sognene i Danmark dækkes af de lokale kirkelige kasser, som menighedsrådene har ansvaret for.

Fællesfondens udgifter vedrørende Færøerne må betegnes som et rent "tilskud" fra kirkeskatteyderne i Danmark til kirken og dens medlemmer på Færøerne. Færingerne betaler nemlig ikke landskirkeskat og bidrager derfor ikke til fællesfon-dens indtægter.

Der er efter færøsk ønske blevet forhandlet mellem den danske stat og Færøernes Hjemmestyre om, at hjemmestyret skal overtage det fulde ansvar for folkekirken på Færøerne. Disse forhandlinger er ikke afsluttet.

14.2 Kirkeministeriets konsulentvirksomhed
I 2002 betalte fællesfonden 2,5 mio. kr. til Kirkeministeriet for konsulentydelser, som Kirkeministeriet yder i forhold til nogle af de opgaver, som hører under fælles-fonden.

Ydelsen til Kirkeministeriet dækker løn- samt sekretariatsudgifter i forbindelse med, at medarbejdere i Kirkeministeriet løser en lang række opgaver i forbindelse med folkekirkens edb-systemer samt i forbindelse med graveruddannelse, kordeg-neuddannelse samt efteruddannelse for præster, provster og biskopper. Ydelsen dækker desuden udgifter, som ministeriet har haft i forbindelse med arbejdsmiljø-kurser for præster og provster.

14.3 Kirkelig betjening på Rigshospitalet
I 2002 ydede Fællesfonden et tilskud til Rigshospitalet på 0,451 mio. kr.

Fællesfondens tilskud dækker lønudgifterne til en fuldtidsansat organist samt kor-sangere ved Rigshospitalet.


Sidst opdateret: 30. juli 2003